Soldater i Mariupol sender bøn til verden om at få dem ud
En øverstbefalende for de tilbageværende ukrainske styrker i Mariupol har natten til onsdag delt en video på Facebook, hvor han beder verdenssamfundet om hjælp til at redde soldaterne på det omringede stålværk Azovstal.
- Vi står over for vores sidste dage, hvis ikke timer, siger Serhij Volyna fra den 36. marinebrigade i videoen.
- Fjenden er i overtal ti til én. De har fordelen i luften, i artillerienheder, i landstyrker, i udstyr og i antal kampvogne. Vi forsvarer kun én ting - stålværket Azovstal.
I videoen tilføjer Serhij Volyna, at der er over 500 sårede ukrainske soldater på værket. Derudover er der hundredvis af civile - heriblandt kvinder og børn, siger officeren.
- Vi opfordrer og bønfalder alle verdens ledere om at hjælpe os. Vi beder dem om at få os trukket ud og bragt os til et tredjeparts land.
Det er vanskeligt at bekræfte informationer fra begge sider i Mariupol på grund af de omfattende kampe i byen. Men det formodes, at russiske styrker har omringet Azovstal, og at op mod 2500 ukrainske soldater og over 1000 civile opholder sig på det enorme stålværk.
Rusland gav tirsdag aften de ukrainske styrker i Mariupol en ny deadline for at overgive sig, hvis de vil slippe ud af den omringede by med livet i behold.
Ifølge det russiske forsvarsministerium vil de fra klokken 13.00 dansk tid onsdag få muligheden for at lægge deres våben frivilligt.
Et lignende russisk ultimatum udløb tirsdag, uden at en eneste ukrainsk soldat hejste det hvide flag, skriver nyhedsbureauet AFP.
Situationen i Mariupol og på Azovstal beskrives som en humanitær katastrofe, da adgangen til mad, vand og medicin er yderst begrænset.
Rusland genoptog tirsdag aften bombardementerne af det store stålværk. Ifølge en talsmand for Ukraines præsident er russerne angiveligt begyndt at bruge såkaldte bunkerbomber, der er designet til at ramme mål dybt i jorden.
Azovstal-stålværket er et enormt industrielt kompleks på 11 kvadratkilometer. Det er fyldt med underjordiske tunneler og kældre.
