Sofia Geisler ny kommunikationschef i KNI A/S

Pr. 1. februar 2014 tiltræder Sofia Geisler i en nyoprettet stilling som kommunikationschef i KNI koncernen.
Skrevet af Simon Uldum -
02. januar 2014 07:54

Sofia Geisler kommer fra en stilling som Informationschef i Grønlands Selvstyre, som hun har bestridt siden 2011. Sofia Geisler, som er uddannet journalist har en lang karriere som bl.a. informationschef-og informationskonsulent hos Royal Greenland og Qaasuitsup Kommunia, og har i 7 år været uddannelsesleder på Journalistskolen.

Sofia Geisler var medlem af KNI A/S´ bestyrelse i perioden 2009-2012.

- De seneste 3 år har KNI koncernen ikke haft sin egen kommunikationsafdeling, men har outsourcet enkeltstående kommunikationsopgaver til flere kommunikationsrådgivere i Danmark. Det ændrer vi nu på under erkendelse af, at KNI´s størrelse og betydning for lokalsam-fundene in mente, kræver nærvær og kendskab til forholdene, hvorunder koncernen opererer i, og det kræver, at der er en effektiv intern og ekstern kommunikation i og omkring KNI A/S, siger konst. adm. direktør Peter Grønvold Samuelsen, og fortsætter:

Jeg er ikke i tvivl om, at vi med Sofia Geisler som kommunikationschef kan tilveje-bringe en effektiv og dynamisk intern kommunikation, som både involverer og understøtter koncernens ca. 1.000 medarbejdere overalt i Grønland, siger konst. adm. direktør Peter Grønvold Samuelsen.