Socialministeren i Kulusuk

Socialminister Benedikte Kiær ankom i dag til Kulusuk, hvor hun blev modtaget af naalakkersuisoq Maliina Abelsen.
Skrevet af mlk
09. marts 2010 10:26

Dårligt vejr havde forsinket den danske nyudnævnte socialminister tre dage, da hun måtte mellemlande i Constabel Pynt lørdag og derfra flyve tilbage til Island.

Men nu er hun altså ankommet til bygden Kulusuk. Socialministeren besøgte skolen og værestedet Armangivat i Kulusuk. Desuden skal den danske minister på slædetur.

På den arbejdsmæssige side håber nalakkersuisoq Maliina Abelsen på, at der bliver tid til at drøfte den samarbejdsaftale, der blev indgået mellem hende og den tidligere indenrigs- og socialminister Karen Ellemann. Det oplyser Departementet i en pressemeddelelse.