Socialdemokraterne venter på arbejdsgruppes forslag om fond

KØBENHAVN: Der skal være klar og tydelig enighed fra begge sider af Atlanten, hvis den danske stat skal støtte investeringsprojekter i Grønlands råstofindustri.

Det mener Socialdemokraternes grønlandsordfører, Flemming Møller Mortensen, som kalder idéen om en dansk investeringsfond til gavn for råstofprojekter i Grønland, bl.a. med danske skattekroner, for “god” og “en øjensynlig løsning”. 

Men han vil dog først vente på, hvad den grønlandsk-danske arbejdsgruppe, der i øjeblikket ser på, hvor de to lande kan samarbejde om investeringer, når frem til, siger han til KNR. 

- Jeg synes, det er fantastisk godt, at der er nogen, der tænker i forslag, der er til fordel for Grønlands industri og jobsituation. For det er der så bestemt brug for. Så jeg har store forventninger til, at arbejdsgruppen lytter med og tager det her til efterretning. Men jeg vil også sige, at alle løsninger er spændende, siger Flemming Møller Mortensen. 

S: Grønland og Danmark skal være enige

Det er MT Højgaards direktør for Grønland og Færøerne, der foreslår, at den danske regering indrykker omkring 10 milliarder kroner i en fond, der skal være med til at bane vej for Grønlands råstofindustri - gerne med dansk erhvervsliv efter sig.

Men den danske regerings grønlandsordfører vil ikke lægge sig fast på, om han støtter en egentlig statsfond til gavn for Grønland. Det afhænger af arbejdsgruppens tilkendegivelser.

- Der skal være fuldstændig enighed fra både grønlandsk og dansk side om, hvad investeringerne skal gå til. Jeg vil ikke investere mine pensionspenge i noget, der er politisk usikkerhed omkring, siger Flemming Møller Mortensen og tilføjer:

- Det er jo ikke fordi, at der er for mange penge i den danske statskasse, så derfor skal vi fra begge sider være meget sikker på vejen frem.

DF: Danmark skal have del i råstof-indtjening

Hos Dansk Folkeparti støtter Søren Espersen en statslig investeringsfond, men på betingelse af, at Danmark får del i eventuelle indtægter fra råstofsektoren. Det skal ske ved at genåbne selvstyreloven, mener han.

- Hvis sektoren skal støttes af danske statsmidler, er det kun rimeligt, at Danmark får en del af udbyttet. Man kan i Grønland ikke bare nyde uden at give noget igen. Så den del af selvstyreloven, som drejer sig om indtægterne fra Grønlands undergrund, mener jeg, man må tages op igen, hvis der skal være tale om en statsstøttet fond, siger Søren Espersen til KNR.

Ifølge selvstyreloven tilfalder råstofindtægter op til 75 mio. kroner selvstyrets landskasse. Ved indtægter herover bliver halvdelen af indtægterne modregnet bloktilskuddet fra Danmark.