Smartphones er nemme ofre for virus

Smartphonen har et meget svagt led i kæden, når vi taler om it-sikkerhed.
01. december 2010 07:20

Flere og flere bytter den almindelige mobiltelefon ud med en Smartphone med touchpad og internetadgang og det hele.

Men det er langt fra altid, at folk sørger for at sikre den mod virus og såkaldte onde applikationer. De fleste har ikke styr på det, og derfor udgør Smartphonen et meget svagt led i kæden, når vi taler it-sikkerhed.

For det er ikke mange brugere der tænker i virusbeskyttelse, når de køber ny telefon.

- Det er vigtigt at tænke på, at det ikke er bare er en telefon mere. Men en computer, siger leder af DK Cert Shehzad Ahmad.

Ligesom andre it-eksperter advarer han mod, at onde applikationer har alt for lidt spil.

- Der findes skadelige koder, der kan omdanne Smartphonen til en zombie telefon.

Shehzad Ahmad bakkes op af flere it-eksperter, der kalder de onde applikationer for den største it-sikkerheds trussel i det 21. århundrede. Det skriver Børsen.

- Vi skal virkelig passe på. Ellers kan det gå hen og blive et stort problem. Derfor er det vigtigt at huske, at slå sin antivirus beskyttelse til, når man køber en ny smartphone. Og kun downloade applikationer fra udbydere man kender, siger Shehzad Ahmad.