Slut med sorte tal på bundlinjen

Torsdag præsenterede Vittus Qujaukitsoq Nalakkersuisuts forslag til en ny finanslov. Qujaukitsoq startede med at slå fast, at det nu skulle være slut med den skæve udvikling, han mener, har kendetegnet Grønland de seneste fire år.
08. august 2013 11:58

Den nye aftale er også et opgør med de seneste års sorte tal på bundlinjen. Som tidligere meldt ud, er den nye skattefar ikke bange for at kører med underskud på hele Grønlands budget 

- Vi mener, at underskuddet kan forsvares, da der er behov for at få skabt udvikling ude på kysten. Og det er årsagen til at vi har besluttet at kører med underskud her fra næste år, siger Vittus Qujaukitsoq.

IAs formand Kuupik V. Kleist er dog langt fra så sikker på, at det er en fornuftig vej at vælge.

- Min første reaktion er, at man i nogle år med negativ vækst opererer med nogle relativt store underskud i finansloven. Det siger mig at den økonomiske usikkerhed ser meget usikkerhed, siger den tidligere leder af landet.

Planen er dog at underskuddet skal vendes til et underskud.

Det kommer til at ske gennem reformer af f.eks. pensionen ligesom man vil aktivere flere mennesker der lige nu sidder på overførelses indkomster.

Herudover må anlægsbranchen også finde sig i lidt af en kæberasler. Fra i 2011 at have afsat anlægsmidler på næsten 1,1 milliarder falder dette tal til 555 millioner i 2016 og 545 i 2017. På den måde kan man så redde nogle sorte tal hjem.

Vi prøvede også at forholde ministeren til de tal, men fik et lidt forvirrende svar.

- Det hænger jo sammen med, at vi ønsker at mindske arbejdsløsheden og at vi skærer ned på vores sociale omkostninger og får skabt nye indtjenings muligheder ved at sikre at der er indhandling inden for fiskeriet og der kommer gang i råstofaktiviteter.

Så I vil sikre arbejdspladser ved at skære i anlægsudgifterne?

- Nej det er ikke sådan vi skal betragte det, for der vil anlægsinvesteringer af lige vil, så vi forventer ikke den store nedgang af anlægsbyggerier de kommende år.

Siger Vittus Qujaukitsoq uden dog at ville forklare, hvordan det så hænger sammen med de tal han er kommet frem med.

Kuupik Kleist har også lidt svært ved at se hvordan beskæringerne kan sikre arbejdspladser. 

Derfor er IA formanden også meget usikker på, hvordan Naalakkersuisuts plan om overskud fra 2015 skal lykkes.

Så hvis ikke beskæftigelsen på en eller anden mirakuløs måde kommer til at stige, så er det svært at tro på, at der kan skabes en

Af markante nye anlægsudgifter kan nævnes, at der er afsat 70 millioner til nyt KNR og 75 millioner til en ny Mathias Storch skole i Ilulissat.