Slut med ICC?
Det er ganske enkelt på grund af finansloven, der fra næste år, vil bevillige 1 million kroner mindre hvert år frem til 2018 til organisationen.
- ICC kan ikke fungere uden tilskud fra Selvstyret. Og hvis Inatsisartut holder fast i vedtagelsen af Finansloven, som skærer en million kroner om året fra i år til 2018, så vil det mest ansvarlige være, at forberede en nedlukning af ICC fra næste år, siger Aqqaluk Lynge.
Organisationens tilskud i år er på 4,3 millioner kroner. Med mindre tilskud, vil det også blive sværere at hente midler udefra, forklarer Aqqaluk Lynge.
- Det er jo det, som vi har levet af de sidste mange år. Nemlig, at der er et fast budget, som vi kan forholde os til. Også noget, som vore ansøgninger og fonde kan forholde sig til.
Som en forklaring til nedskæringen, skriver Inatsisartut i finansloven: "ICC kan med fordel indgå i fundraising sammen med Inuit i Alaska og Canada, og ICC kan med fordel også søge at dække deres aktiviteter med midler fra internationale programmer og fonde."
En sætning, som Aqqaluk Lynge gerne vil have fjernet.
- Det bunder i uvidenhed og manglende kontakt til os. Vi har klaget over den tekst, fordi den ikke er rigtig.
Siden 1998 er det foregået på den måde, at hvert arktisk land selv skal sikre sin finansierieng til de opgaver, der er i organisationen.
- Samtidig så er det sådan, at vi søger de samme fonde. Der er jo ikke så mange fonde i verden, der er interesseret i at støtte sådan en organisation, som os.
Det første, der ryger, hvis ICC skulle gå hen og lukke, er borgerinddragelse og uafhængig rådgivning, slår formanden fast.
- Så længe vi ikke er en stat, så har både Danmark og Grønland forpligtelser i forhold til at være med til at sikre ICC i finansloven, siger Aqqaluk Lynge, der understreger, at ICC er meget afhængig af en fast aftale med det offentlige, hvis økonomien skal hænge sammen.
