Slut for i år i krigsskrotbunkerne: Mudder gjorde oprydning besværlig i Marraq

Marraq syd for Nuuk er et af de op til 35 steder, hvor der skal ryddes op i amerikanernes krigsskrot. KNR var på besøg i Marraq på en af de sidste dage, inden projektet lukkede for i år.
Skrevet af Christine Hyldal
22. oktober 2019 09:03

Et bjerg af rustent skrot rejser sig midt på stranden. I vandkanten står et vrag af et bæltekøretøj, og oppe på et plateau cirka 50 meter oppe kører entrepenørmaskiner rundt. 

Vi er i Marraq, som ligger fire til fem timers sejlads syd for Nuuk. Her anlagde amerikanerne en landingsbane og en base under Anden Verdenskrig – en base, der blev forladt efter krigen, men uden at de amerikanske soldater ryddede op efter sig. 

KNR har besøgt Marraq på en af de sidste dage, inden oprydningsprojektet lukker ned for i år. 

  • Regeringen afsætter 180 milloner kroner over seks år til oprydning efter USA’s tidligere militære tilstedeværelse i Grønland.
  • En styregruppe med repræsentanter fra Grønland og Danmark skal udpege oprydningsstederne og beslutte, hvor, hvornår og hvilke oprydningstiltag, der er nødvendige.
  • Aftalen omfatter tidligere amerikanske militærbaser fra 2. verdenskrig og baser, som Danmark har givet USA tilladelse til at have i Grønland ifølge en forsvarsaftale fra 1951 plus en række tillægsaftaler.
  • Lokale entreprenører skal stå for oprydningen på de udvalgte lokaliteter.
  • Aftalen omfatter ikke aktive baser som Pituffik og det danske forsvars nuværende baser, som for eksempel Grønnedal, Daneborg og Mestersvig
  • Camp Century er heller ikke en del af oprydningsaftalen. Her er forskere i øjeblikket ved at overvåge og kortlægge miljøforurening.

Kilde: Aftale mellem miljø- og fødevareministeren og formanden for Naalakkersuisut om oprydning efter tidligere amerikansk militær tilstedeværelse i Grønland.

-  Det er egentlig gået som forventet. Det har været en proces med en masse vanskeligheder, men de er blevet løst, og vi er kommet godt i gang, siger Frank Rasmussen, der er driftschef i Afdelingen for Natur og Bæredygtighed i Kommuneqarfik Sermersooq.

Marraq betyder mudder

Marraq betyder mudder på grønlandsk, og lige præcis mudderet har betydet problemer. For de tunge entrepenørmaskiner sank ned i det bløde underlag, da de blev sat i land, og turen på 50 meter op til et plateau ad en forholdsvis stejl skrænt bagefter var heller ikke helt nem. 

 

LÆS OGSÅ Gammelt amerikansk krigsskrot sendes til genbrug i Danmark

- Det er et meget blødt område, så der skulle laves veje, som maskinerne kunne køre på. Det var også en udfordring at anlægge en vej, som ikke skyllede væk, når det regnede. Så der var rigtig meget koordinering – og held skulle der også til, siger Frank Rasmussen og fortæller, at også turen fra prammen og ind på land ikke var uden problemer. 

- Det er et lavvandet område, så man skal komme ind, når der er højvande og få maskinerne af prammen, fortæller Frank Rasmussen.

Colafalsker og patroner

Det er dog ikke kun rustne olietønder og gamle køretøjer, som er fundet under oprydningen. Gamle originale colaflasker og patroner er også dukket op. 

I januar sidste år indgik formanden for naalakkersuisut Kim Kielsen (S) og den daværende danske miljøminister, Esben Lunde Larsen, en aftale om oprydning af de gamle amerikanske baser.

Foto © : KNR

Amerikanske colaflasker fundet på dumpen. Foto: KNR 

 

Med aftalen afsatte Danmark 180 millioner kroner til oprydning af de militære anlæg. Det første stop på ruten var den tidligere amerikanske flybase Bluie East 2 i Ikkatteq, ikke langt fra Tasiilaq, og derefter gik turen til Marraq syd for Nuuk.
Her stoppede årets oprydning i weekenden.

LÆS OGSÅ Danmark har undladt at bede USA rydde op

Der er cirka 6500 rustne olietønder i Marraq, og ifølge Frank Rasmussen er der cirka det samme kilo øvrigt skrot – det kan være maskiner og generatorer og andet. 

- Det er det, der er synligt. Så er der det, som vi ikke kan se. For der ligger en masse nedenunder de ting, som ligger oven på jorden, siger han.

Granat fundet i Ikkatteq

Halvdelen af skrottet er sejlet til Nuuk, hvor det venter på at blive sejlet til Danmark. I Grenå er der nemlig en virksomhed, som skal genbruge jernet. 95 procent af jernet kan genbruges, vurderer Frank Rasmussen. 

- Amerikanerne brugte noget ganske holdbart jern. Så selv om det er rustent, er der meget, der kan genanvendes, siger han.

I år har maskinerne ikke gravet noget af det op, som ligger nede i jorden.

Foto © : KNR

Granat fundet på stranden i Ikkatteq. Foto: Allan Larsen

 

- Vi kan godt være bange for, at der ligger nogle ueksploderede genstande i jorden, for eksempel granater og bomber. I 2010 fandt man to bomber i Marraq, som blev bragt til sprængning. Vi kan godt frygte, at der måske er mere, siger Frank Rasmussen.

I Ikkatteq blev der for eksempel fundet en granat på stranden, som Forsvaret sprængte i luften. 

Lige nu venter man på resultatet af jordprøver. Der er taget prøver af jorden i Marraq, og prøverne skal afgøre, hvor forurenet jorden er under skrottet. I Ikkatteq blev der fundet asbest, men der kan også være olie, som er sivet ud af tønderne. Resultaterne er klar i slutningen af året, og derefter bliver det besluttet, hvornår arbejdet i Marraq skal genoptages. 

I alt er der 30-35 steder med amerikanske efterladenskaber i Grønland. Nogle af dem er ganske små som en vejrstation med et enkelt hus. Andre steder er store som Ikkatteq. 

I Marraq står den lokale virksomhed Masik for oprydningen, og Kommuneqarfik Sermersooq er bygherre på projektet.