Slut for Det Grønlandske Hus i Odense

Torsdag er sidste mulighed for at hænge ud i Det Grønlandske Hus på Hunderupvej i Odense. Efter i morgen er det nemlig slut, og det markeres med en kaffemik i Café Allu klokken 15.
Skrevet af mlk
23. oktober 2013 07:17

Det nye Nordatlantisk Hus på Odense Havn åbner officielt den 9. november, og før denne festlige dag vil der ikke være adgang til hele huset og den nye butik. Men der vil dog være åbent for rådgivning fra den 31. oktober i de nye lokaler på 1. sal, som man kan komme ind i via en bagindgang.

Ledelsen af Nordatlantisk Hus har lige nu travlt med at finde grønlandske og færøske studerende, der vil bo i de spritnye kollegieboliger, og har netop annonceret navnet på den nye forpagter af restauranten.

Det bliver Stefan Gravesen, som kommer fra en stilling som direktør på Aarhus Folkekøkken. Han lover en blanding af nordisk og fransk mad.

Nordatlantisk Hus er tegnet af arkitekterne Cornelius + Vöge i samarbejde med Isager arkitekter, Masu Planning og Grontmij. Huset er inspireret i blandt andet den færøske byggestil. Prisen er omkring 48 millioner kroner, hvoraf knap halvdelen betales af kommunen.

Med åbningen af Nordatlantisk Hus bliver Odense er den første by i Danmark, der sammenlægger Det Grønlandske, Islandske og Færøske Hus.