Slettemark kom sidst i mål

Øystein Slettemark fik en sidsteplads ved gårsdagens 20 kilometer løb i skiskydning. Han kom i mål 13 minutter efter vinderen og kom dermed sidst i mål blandt løbets 88 deltagere.
19. februar 2010 04:55

Endnu en gang kiksede skydningen da Slettemark missede 8 ud af sine 20 skud. Hver misser betød, at der blev lagt 1 minut oveni hans tid.

- Med otte strafminutter, så er man dømt til at ende langt nede i rækken, siger Øystein Slettemark.

Også ved 10 kilometer sprint i søndags kiksede Slettemarks skydning, så han ved den lejlighed endte på en tredjesidste plads blandt deltagerne.

På trods af de lidt skuffende resultater ser den 42-årige skiskytte tilbage på OL med glæde:

- For mit eget vedkommende, er det vigtigt at vise folk i Grønland, at de kan lade sig gøre, at man ikke skal give op men bare blive ved, siger han.

Vinderen af konkurrencen blev norske Emi Hegle Svendsen, mens favoritten og landsmanden Ole Einar Bjørnedalen delte andenpladsen med hviderusseren Sergey Novikov.