Skyer fortæller mange ting

"Skyer og hvordan de kan gøre os alle til små videnskabsmænd"! Det var overskriften på et foredrag i aftes på Ilimmarfik i Nuuk.
22. marts 2012 06:04

- Skyer og hvad forskellige skyer varsler, er jo noget af den første naturvidenskab, som ganske almindelige mennesker - fra børn til de gamle - stifter bekendtskab med, uanset hvor man bor i verden, siger den amerikanske meteorologi-professor Todd D. Ellis til Radioavisen.

Han mener at betragtning af skyer, kan gøre unge mennesker interesseret i at dyrke videnskab.

- Videnskab er jo basalt at observere, og dernæst lære af sine observationer,  og på den led er blandt andet Grønland fyldt med små selvudlærte videnskabsmænd.

Todd D. Ellis tænker blandt andet på den viden, de ældre her i Grønland sidder inde med via deres mange års observationer af naturen, og deres viden om de vejrmæssige konsekvenser af dem.

- Jeg har ikke set nogle skyer jeg ikke kender til, mens jeg har været her i Grønland, men bare det at se skyernes bevægelser i fjeldene, her fra mit hotelvindue, kan fylde mig med glæde, lyder det fra professoren.