Skudepisode i Narsaq

En 30-årig mand er evakueret til Nuuk efter skudepisode i Narsaq.
Skrevet af Noah Mølgaard
16. april 2012 06:54

En fest i Narsaq fik en dramatisk afslutning torsdag den 12. april. En 23-årig kvinde fik fat i en riffel og skudet ramte en 30-årig mand.

- Vi ved endnu ikke om der var tale om et vådeskud eller om det er sket forsætligt. Vi får nu riflen undersøgt, siger stationsleder i Qaqortoq politi Bent Ole Kleist til KNR.

Skudepisoden skete i en lejlighed, hvor flere unge holdt fest. Der blev affyret et skud, der desværre ramte en 30-årig mand. Han er nu evakueret til Nuuk.

- Der har ikke været skænderi under festen. Vi er stadig igang med efterforskningen for at finde ud af hvad der egentlig er sket, siger Bent Ole Kleist.

Den 23-årige kvinde blev fremstillet i kredsretten fredag og bliver nu tilbageholdt i fire uger. Hun bliver tiltalt for vold.