Skolevejledere vil have bedre vilkår

Rådgivningen af efterskoleelever er alt for dårlig, erkender den grønlandske Skolevejlederforening.
Skrevet af Jaaku Lyberth
16. juni 2010 09:57

Alt for mange unge falder fra, når de tager på efterskole i Danmark. Det skyldes blandt andet, at rådgivningen af kommende efterskoleelever nogle steder er mangelfuld, erkender Peter Frederik Gedionsen, der er bestyrelsesmedlem i den nystartede forening for skolevejledere.

Eleverne udfylder som oftest ansøgningspapirer uden forudgående samtale med en vejleder. Og der mangler relevante rådgivningsmaterialer, der kan hjælpe eleverne.

Peter Frederik Gedionsen mener derfor, at vejlederne bør uddannes mere for at kunne vejlede kommende efterskoleelever.

Efterskoleforeningen i Danmark har søgt midler hos Grønlands Selvstyre til produktion af en DVD med oplysning om efterskoleophold i Danmark, men har indtil nu fået afslag.

Undervisningsdirektør i Departementet for Uddannelse Kaali Olsen oplyser, at departmentet har modtaget ansøgningen til vejledermaterialerne, og man er i gang med at lede efter midlerne.