Skoleinspektører: Geografisk afstand er en væsentlig faktor

De grønlandske lærere gider ikke bo på Østkysten og i Paamiut. Det fortalte Kommuneqarfik Sermersooqs skoledirektør igår. Ifølge ham meget sandsynligt på grund af det dårlige ry, stederne har fået gennem medierne. To inspektører fra Østkysten er enige, men de mener, at årsagerne er mange flere.
29. juli 2011 16:11

Inspektøren på Tasiilaq Skole og inspektøren på Einar Mikkelsen-skolen i Illoqortoormiut er enige i, at omdømme og myter kan være med til at afholde de grønlandsksprogede lærere fra at søge stillingerne i Østgrønland, men årsagerne er mange flere, mener de.

Der er først og fremmest den store geografiske afstand. Den fremhæver både Einar Mikkelsen-skolens inspektør Gustav Brandt og her Tasiilaq Skoles inspektør Jørn Holbech som en væsentlig faktor for at lærerne vælger de østgrønlandske byer fra:

- Det, at du har familie og venner i nærheden, betyder jo noget. Og her betyder det at skulle sige farvel, i hvert fald for en periode, til de nære forbindelser. Det er klart, at det er der, udfordringen også ligger.

Og for de lærere, der gerne vil ansættes for en begrænset periode, er der for eksempel også boligen af tage hensyn til:

- Her på det sidste hører vi, at flere grønlandske lærere på vestkysten er bange for at miste deres hus eller lejlighed, fordi der er så lange ventelister i for eksempel Nuuk, siger Gustav Brandt.

Og så har de større byer bare mere at tilbyde, påpeger han:

- Folk vil være hvor der er bedre mulighed for at udfolde sig i fritiden. Det er der i Nuuk, Ilulissat og Sisimiut. Der er der også bedre institutionsmuligheder for børn og unge. Det kan også være en af grundene.

Jørn Holbech tror sågar, at han selv kan være en af ulemperne i de grønlandske læreres øjne:

- Det at blive forstået af en på sit modersmål, betyder selvfølgelig også noget. Så selvfølgelig har det også en indflydelse, at der sidder en dansker som leder i Østgrønland. Der skal man også tænke på, at der ligger en kulturel forskel, siger Jørn Holbech.    

Tasiilaq Skole har 24 danske lærere ud af i alt 56. Det er det højeste antal i hele landet. Og Einar Mikkelsen-skolen har fra 1. september 6 danske uddannede lærere, men kun 4 grønlandske.

Men hvad skal der så til for at løse problemet? Gustav Brandt mener ligesom skoledirektør Hans Peter Broberg, at svaret kan være bedre frynsegoder. Den hopper Jørn Holbech imidlertid ikke på.

- Det andet, som jeg nævnte med familien og det trygge, det tror jeg tæller mere end penge for de fleste folk, lyder det fra Jørn Holbech.

Han mener det i stedet er mere effektivt at satse på timelærerne:

- Alternativet er at uddanne de timelærere, som vi har. At give dem de bedste muligheder for at udvikle og uddanne sig. Det er klart, at det også er en langsigtet strategi, og det kan også godt være, at det kun skaber en vis forbedring, men den forbedring skal vi selvfølgelig også tage med.    

Det lykkedes idag ikke KNR at komme i kontakt med ledelsen på Atuarfik Tuiisaq i Paamiut.