Skolebørn gjorde maj sund

Grønlands største løbearrangement for børn løb af stablen i formiddags med deltagelse af ikke færre end 2000 skolebørn.
Skrevet af Nauja Møller
25. maj 2010 11:51

Den 2,5 kilometer lange rute blev gennemført i forbindelse med Gør Maj Sund kampagnen.

Eleverne tilbagelagde cirka 6450 km og manglede således kun omkring 500 kilometer for at have løbet hele vejen rundt om Grønland.

- Det er første gang, at der har deltaget så mange i skoleløbet, fortæller medarrangør Paarma Søvndahl Holm.

Gør Maj Sund arrangementet havde sidste år omkring 10.000 deltagere, og endnu flere har deltaget i årets forskellige aktiviteter.