Skipperskolen bevares så længe der er ansøgere
Så længe der er ansøgere nok til maritim-skolen i Paamiut, vil den ikke lukke. Det fastslår Mimi Karlsen efter at Kim Kielsen (S) i går kritiserede en planlagt lukning af skolen.
- Så snart vi har ansøgere nok, så har vi den mulighed at fortsætte undervisningen i Paamiut. Men hvis vi kun har en ansøger, så må vi jo henvise til andre steder, siger Mimi Karlsen.
I 2009 var der kun 1 der søgte ind som fiskeskipper 1. grads uddannelsen i Paamiut. Nutidens unge er mere til internationale uddannelsessteder, mener Mimi Karlsen.
- Vi ved, at der er flere og flere folk, der hellere vil tage skipperuddannelsen i internationale områder, og der søger man så inden for skipperuddannelsen især i Danmark.
I forvejen skal man kunne tale både grønlandsk, dansk og engelsk for at komme ind på uddannelsen.
- Man kan ikke komme til en fiskeskipperuddanlse og kun være grønlandsksproget. Man skal kunne noget internationalt for at kunne gebærde sig i havet, siger Mimi Karlsen.
Der blev uddannet mange skippere på de hedengangne skipperskoler i Ilulissat og i Nuuk i 80'erne og 90'erne. Men da elevernes sproglige kundskaber ikke var gode nok i engelsk, oprettede man en dispensationsordning, så man kunne blive skipper uden at beherske engelsk.
Dette har til gengæld betydet, at uddannede grønlandske skippere, der ikke taler engelsk, heller ikke har lov til at sejle i internationalt farvand. Hovedparten kan derfor kun være skippere inden for 30 sømilsgrænsen.
