Det danske konsortium, Arctic Travel Group, er ved at undersøge et muligt køb af Arctic Umiaq Line. Skulle salget gå igennem, så skal skibene noget mere på havet.
Formanden for konsortiet, Poul Lübbert, siger at sæsonnen med turister, der sejler med på en pakkerejse, skal forlænges. I dag er sæsonnen godt tre måneder, og den skal forlænges til fem måneder.
For fremtiden skal skibene heller ikke ligge ved kaj i Danmark i vintermånederne. - Vi vil prøve at se om vi kan finde job uden for Grønland i vintersæsonnen, og dermed skabe en bedre økonomi totalt set for hele produktet, siger Poul Lübbert.
I perioden frem til den 14. oktober skal Arctic Travel group undersøge økonomien i et eventuelt køb af Arctic Umiaq Line.