Skandalelæger skal holdes ude
Med den nye nordiske aftale kan man nu få adgang til disse oplysninger på forhånd, og tiltaget får en varm velkomst i landslægeembedet.
- Det er vigtigt, for det er ingen hemmelighed, at Grønland gennem tiden har haft en vis tiltrækningskraft på læger og sygeplejersker, som har problemer eller føler jorden brænde under sig. Hvis vi får den viden forinden, kan vi jo lade være med at få dem herop, siger chef Flemming Stenz.
Landslægen har indtil nu har savnet et værktøj til at kunne undgå læger og sygeplejersker, som eksempelvis har trukket et spor af klagesager efter sig.
- Det vil vi selvfølgelig gerne vide, når der er nogen, hvis faglige kunnen ikke er så god, som man kunne ønske sig. Den anden ting er, hvis folk er ude i en eller anden form for misbrug; jamen, der er også nogle af dem, der mener, at et job i Grønland kan være deres redning, siger Flemming Stenz.
Landslægeembedet har her både erfaring med, hvad man kalder en misforstået opfattelse af, at problemerne måtte forsvinde med at flytte her til landet, og med farefulde gode muligheder for at skjule et eventuelt medicinmisbrug, da man ofte har få eller ingen kolleger.
Men selv om de brodne kar ifølge Flemming Stenz udgør en sjælden undtagelse, gør disse omstændigheder det særligt vigtigt fremover at kunne beskytte patienterne bedre.
- Netop fordi man nogle gange sidder alene som læge ude i et distrikt, så er det altså vigtigt, at vi fanger dem for ikke at udsætte patienter for nogle ricisi, som de burde være foruden, siger chefen for landslægeembedet.
Den seneste sag var sidste år, hvor en sundhedsperson måtte sendes hjem på grund af et misbrug, bekræfter landslægen, som dog ikke vil gå yderligere i detaljer.
Det er foreløbigt kun de danske myndigheder, der har givet kollegerne i norden større adgang til oplysninger om de danske læger, men tiltaget ventes snart udvidet til også at omfatte sundhedspersonale fra de øvrige lande.
