Skal vi tage imod ukrainske flygtninge? Selvfølgelig, siger Augusta

Svaret var både ja og nej fra folk på gaden i Nuuk, om hvorvidt Grønland skal tage imod flygtninge fra Ukraine.
- Det er synd for børnene som bliver ramt af krigen. Selvfølgelig har man lyst til at hjælpe på en eller andet måde, siger Augusta Josefsen. Foto © : Bibi Nathansen / KNR
03. marts 2022 17:09

Knap én million mennesker er flygtet ud af Ukraine siden Rusland indledte en invasion af landet for en uge siden.

Men skal Grønland modtage nogle af de flygtninge?

Det var der delte meninger om, da KNR tog mikrofonen med ned i centrum af Nuuk i går.

Nogle mener, at der bør gøres noget for de hjemløse her i landet først, mens en anden mener, at vi skal blande os uden om.

 

Foto © : Bibi Nathansen / KNR

 

- Vi er mange her i Nuuk, der mangler et sted at bo, siger Frederik Høegh-Olsen, der er hjemløs.

- Jeg kan tage mig selv som eksempel. Jeg forsøger at gå på arbejde hver eneste dag, men jeg har ikke noget hjem. Jeg overnatter hos venner, og har endda sovet i opgange. Og de forhold er jeg træt af, siger han.

Formanden for Naalakkersuisut Múte Bourup Egede fra Inuit Ataqatigiit sagde tirsdag, at spørgsmålet om, hvorvidt Grønland skulle tage imod krigsflygtninge fra Ukraine, hvor Ruslands bomber lige nu falder, var vigtigt at diskutere blandt partiernes formænd.

Det er Frederik Høegh-Olsen uenig med. 

- Det er langt vigtigere at prioritere os, siger Frederik Høegh-Olsen.

Måske 100 til 200 ukrainere kan komme til Grønland

På spørgsmålet om, hvordan Grønland så ellers kan hjælpe, lyder hans svar:

- Lige i disse år ser det vanskeligt ud, fordi der er mange her i landet, der er i problemer. Hvis vi alle havde gode ordentlige forhold, ville de være mere end velkomne.

17-årige Najaaja Rosing mener ikke, at vi fra Grønland bør blande os i krigen.

 

Foto © : Bibi Nathansen / KNR

 

- Jeg synes det er bedst, hvis Grønland ikke blander sig. Hvis de kommer hertil, kan krigen også have konsekvenser for os, siger hun.

Lars Jørgen Kleist mener det helt modsatte.

 

Foto © : Bibi Nathansen / KNR

 

- Hvis det er muligt, byder jeg dem gerne velkommen. Måske 100-200 mennesker, for vi ved jo godt, hvad de mennesker går igennem lige nu. Flere 100.000 mennesker er lige nu på flugt, og derfor har de brug for hjælp. Hvis muligheden er der, og vi kan give dem tag over hovedet, vil jeg gerne byde dem velkommen, siger Lars Jørgen Kleist.

Han har et konkret forslag til, hvordan et eventuelt problem omkring flygtninge kan løses. Flygtninge kan sendes til byer, hvor der ikke er boligmangel, såsom til Uummannaq, Upernavik eller Qaanaaq.

Formanden for Atassut, Aqqalu Jerimiassen foreslog i går, at folk også kan byde flygtninge velkommen i deres eget private hjem.

Det lyder også som et godt forslag, siger Lars Jørgen Kleist:

- Det er også en god idé, men her er det jo vigtigt at kunne tale sammen og man skal kunne forstå hinanden. Men måske jeg hellere ser, at man ser på muligheden for, at de mennesker, der eventuelt kommer, kan bo sammen i ubeboede huse. De skal blive sammen, hvis det for eksempel er en familie - så er det nødvendigt, at de ikke bliver skilt ad, siger han. 

Augusta Josefsen mener også, at det er en god idé at byde flygtninge velkommen. Hun tænker på de ukrainske børn. 

 

Foto © : Bibi Nathansen / KNR

 

- Det er synd for børnene som bliver ramt af krigen. Selvfølgelig har man lyst til at hjælpe på en eller andet måde.

Kunne du finde på at tilbyde dem velkommen i dit private hjem?

- Naturligvis. For børnenes skyld vil jeg hjælpe, og vil tage imod dem med åbne arme, siger Augusta Josefsen.