Skal Nukissiorfiit være et aktieselskab?
Og han begrunder sit forslag med noget, der til forveksling ligner et forelæggelsesnotat fra Naalakkersuisut - både i form og indhold.
Kristian Jeremiassen forklarer indledningsvis, at en aktieselskabsdannelse af Nukissiorfiit ikke får nogen konsekvenser for enhedspriserne i bygderne og yderdistrikterne. Eller for størrelsen af tilskuddet til energiforsyningen fra Landskassen. Enhedspriserne skal fortsat fastlægges politisk.
Men han mener, at det får stor betydning for de offentlige finanser. Ved at gøre Nukissiorfiit til et aktieselskab, så vil det få stor betydning for de offentlige finanser, idet der frigives mellem 3- og 400 millioner kr. årligt, fordi selskabet skal optage sine anlægslån udenfor Lanskassen på almindelige markedsmæssige vilkår.
- Endvidere virker det hensigtsmæssigt, at Nukissiorfiit foretager sine løbende investeringsbeslutninger fra rationelle økonomiske og forsyningsmæssige betratninger, end at være afhængig af politiske prioriteringer i et aktuelt finansår, understreger Kristian Jeremiassen.
Og han mener også, at omdannelsen vil give de bedst tænkelige rammer for levering af ydelser til så lave priser som muligt.
- Omdannelsen af Tele Greenland til et aktieselskab er et godt eksempel på sådan en konstruktion. Her er er priserne på teles ydelser faldet løbende siden omdannelsen, tilføjer han.
Nukissiorfiits daglige produktion, distribution og salg af el, vand og varme sker i 17 byer og 53 bygder. Og med etableringen af et aktieselskab er det hensigten at få de fire storkommuner med i ejerkredsen for at sikre den bedst mulige koordination mellem kommunerne og Nukissiorfiit.
