Sjældne dragter kommer hjem til Grønland

En stribe nordbodragter, der blev fundet i Grønland i 1921, vender nu hjem og vil blive udstillet på Nationalmuseet.
Skrevet af Rune Langhoff
23. maj 2010 15:37

Der skulle gå næsten 90 år, men nu ser det ud til at lykkedes. Den stribe af historiske nordbodragter, der blev fundet på Herjolfsnæs kirkeruin ved Nanortalik i 1921, er nemlig på vej til Grønland.

Det er inspektørfartøjet Ejnar Mikkelsen, der forleden stævnede ud fra Skagen, der bringer nordbodragterne til Grønland.

Skibet har i alt syv genstande med - blandt andet en langarmet dragt, en strudhætte, en hose og en voksenkalot. De stammer helt tilbage fra mellem 1250 og 1400.

Når dragterne ankommer til Nuuk, skal de udstilles på grønlandske nationalmuseum - og her spås de, at blive det helt store tilløbsstykke, da dragterne er unikke for sin tid og giver et indblik i, hvordan almindelige mennesker gik klædt i middelalderen.

Grunden til, at dragterne først kommer til Grønland nu, er, at der stilles meget høje krav til opbevaring af sådanne arkæologiske fund.