Siumutformand: Rapportens konklusioner er uspiselige

Siumuts førstedame har specielt hæftet sig ved to af rapportens anbefalinger. Nemlig dem der handler om et øget skatte- og afgiftstryk, et ændret bosætningsmønster - det vil sige nedlæggelse af bygder. De to forslag er ikke på Siumuts politiske menukort. Og sagt lige ud, så finder Aleqa Hammond dem uspiselige.

Rapporten fastslår direkte, at der er et stort økonomisk potentiale, hvis befolkningen bor på færre lokaliteter. Det giver en bedre udnyttelse af samfundets ressourcer. Og så understreges det også i rapporten, at skal der opnås balance i de offentlige budgetter, så skal skatteindtægterne og de offentlige udgifter være lige store. Og det er de ikke i dag, hvor udgifterne er cirka dobbelt så store som skatteindtægterne.

Til forslaget om et ændret bosætningsmønster er Aleqa Hammond klar i mælet.

- Sådan har vi nu altså bestemt os for at bo. Det må man tage som udgangspunkt og så lægge sig på sinde, at alle skal være medansvarlige for landets økonomiske udvikling. Uanset om vi bor i byerne eller i yderdistrikterne. Vi er allesammen borgere i dette land, og vi er allesammen forpligtet til at være en del af en økonomisk sammenhæng, lyder udmeldingen fra Siumut.

Og så tror Aleqa Hammond heller ikke på, at man bare ved at hæve skatterne kan rette op på det skæve Grønland og udjævne levevilkårene befolkningsgrupperne imellem. Tværtimod tror hun på, at det er meget vigtigt, at vi har en fornuftig og jævnt stigende erhvervsudvikling, der kan komme alle til gode.

- Jeg tror også, at det er vigtigt at påpege, at investeringerne i samfundet ikke kun skal betales via skatter og afgifter, så bevæger vi os over i en dårlig udvikling. Vi ser i Siumut meget mere nuanceret på erhvervsmulighederne end Grønlands Arbejdsgiverforening, tilføjer Aleqa Hammond, der ikke vil give noget bud på, hvornår Grønland kan eller skal opnå økonomisk uafhængighed. Men hun siger, at spørgsmålet først er aktuelt, når politikere og befolkning er enige og parate.