Siumut : Mere held end forstand, at der er overskud i Landskassen

Medlem af Finansudvalget for Siumut, Per Berthelsen, mener også, at det er mere held end forstand, at der er overskud i Landskassen:

- Så længe det er utilsigtet, kan vi jo ikke bruge det til noget som helst andet end at glæde os over, at det ikke blev det modsatte. At det ikke blev et utilsigtet ekstra underskud. Resultatet er udtryk for, at der er kørt en dårlig ledelse. Der har ikke været overblik. Det eneste, jeg som medlem af Finansudvalget på vegne af Siumut må kræve, er, at den behandling, vi giver Finanslovsforlaget, hviler på korrekte tal, siger Per Berthelsen.

Hvordan kan man regne så meget forkert? Spørger vi Naalakkersuisoq for Finanser.

- Det er jo rigtigt nok, at når man har et regnskab, der afviger så meget fra det, som man havde regnet med, så er det grund til at vi bliver bedre til at lave vores budgetter. Men jeg synes at man skal være positiv over for, at vi har gjort det, som oppositionen sagde ikke ville lykkes for 2010, nemlig at lave balance mellem udgifter og indtægter, svarerden ansvarlige for landets finanser, Maliina Abelsen.

Der er som sagt budgetteret over en kvart milliard kroner forkert.

Kigger man nærmere ind i landskasseregnskabet, viser det sig at en stor del af det positive resultat skyldes, at ekstraordinære indtægter på 145 millioner kroner, der vedrører 2009 eller tidligere år, først er blevet bogført i 2010. Altså er den reelle forbedring på kun 120 millioner kroner.

Men hvorfor er de penge først bogført nu?

Når de gælder i al fald de 75 millioner af dem, som er skatteindtægter, er der ingen undskyldning, indrømmer Maliina Abelsen:

- Der er rum for forbedringer, bl.a. når man kigger på at der er ekstraordinære skatteindtægter, der skulle være bogført i 2009, som blev bogført i 2010. Det beror simpelthen på en fejl, som der skal rettes op på. Det er ikke godt nok. Det kan gøres bedre.

Den samlede afvigelse på 264 millioner kroner er ud over de ekstraordinære indtægter primært stykket sammen af følgende: Øgede skatteindtægter blandt andet som følge af olieaktiviteterne sidste år, færre anlægsudgifter på boligområdet, færre driftsudgifter og færre udgifter til offentlige ydelser som alderspension, førtidspension, børnetilskud og boligsikring. Et område, hvor det åbenbart kan være svært at ramme plet:

- Vi har haft færre udgifter, end vi havde regnet med. Vi har været gode til at stramme livremmen ind ikke mindst i forhold til vores egen administration. Så har vi haft færre lovbundne udgifter, og der kan det være svært at ramme det præcise tal år for år, fordi det også hænger sammen med, hvor meget folk har i indtægter fx i forhold til alderspension og førtidspension, siger naalakkersuisoq.