Siumut frygter ikke Naleraq i Nordgrønland

Siumut i Nordgrønland frygter ikke, at Hans Enoksens kommende parti vil hente stemmer blandt Siumuts kernevælgere i Nordgrønland. Det mener formanden for koordinationsgruppen for Siumuts lokale afdelinger i Qaasuitsup Kommunia.
16. januar 2014 06:06

- For det første, så har vi i koordinationsgruppen endnu ikke drøftet hans exit. Vi skal først afholde vores ordinære telefonmøde i morgen. Men derudover så tager vi det til efterretning og accepterer, at han vil stifte sit eget parti, siger formanden for koordinationsgruppen for Siumuts lokalafdelinger i Nordgrønland, Jakob Ludvigsen, fra Kangaatsiaq.

Han forklarer dog, at gruppen endnu ikke har drøftet Hans Enoksens exit fra Siumut.

Siumut hentede ved sidste valg til Inatsisartut 4772 stemmer fra Qaasuitsup Kommunia:

- Men når vi ser på det faktiske forhold, så mener jeg ikke, at vi har grund til at frygte, at han vil påvirke Siumuts kernevælgere. For Hans Enoksen valgte med sit exit fra Siumut, at flygte fra sin mulighed for at kunne ændre på tingene. Derfor mener jeg, at hans muligheder for, at kunne påvirke tingene allerede er svækket, også selvom han stifter sit eget parti. Men det er selvfølgelig også afhængigt af, hvordan vælgerne vil samarbejde med ham, siger Jakob Ludvigsen.

Hans Enoksen blev jo som bekendt Siumuts anden mest valgte ved sidste valg til Inatsisartut med 632 personlige stemmer mod partiets stemmesluger, Aleqa Hammond, der fik 6.818 personlige stemmer.

Hans Enoksen hentede 382 stemmer i Qaasuitsup Kommunia ud af det 632 personlige stemmer som han fik ved Inatsisartutvalget sidste år.

- Vi kender også Hans Enoksens arbejdsmetoder med hovsaløsninger fra tidligere. Også hvilke konsekvenser disse har medført. Også i fiskerisager. Og det er det som han flygter fra. Han flygter desuden fra sin mulighed for at kunne rette op på tingene, og vælger i stedet en tilværelse uden mulighed for indflydelse, siger Jakob Ludvigsen.