Situationen havde været anderledes i Grønland

Det italienske krydstogtskib Costa Concordias forlis ud for øen Giglio i Italien har rettet søgelyset mod krydstogtsejladerne i arktisk favand.
18. januar 2012 16:03

Costa Concordia havde 4.200 passagerer og 1.000 besætningsmedlemmer om bord. elleve af de ombordværende er fundet omkomne mens 22 fortsat savnes.

Nu siger vicedirektør Chistian Breinholt fra Søfartsstyrelsen til dagbladet Politiken, at var denne ulykke sket i grønlandsk farvand havde forløbet omkring det kæntrede skib været anderledes. Det her skete i Middelhavet med lune luft- og vandteperaturer.

- Det havde været en ganske anden situation, hvis ulykken var sket i Diskobugten. Det er simpelthen i faglig grundbekymring, understreger Christian Breinholt.

Han peger på, at Danmark allerede i 2009 indførte en række særlige krav for krydstogtsskibe der sejler i grønlandsk farvand, men de omfatter kun skibe, der anløber havn i Grønland eller sejler i grønlandsk territorialfarvand.

Der stilles blandet andet krav om en særlig uddannelse af skibsofficererne, forbud mod sejlads i mangelfuldt kortlagt farvand og bestemte sikkerhedsafstande til isbjerge.

De nationale regler blev sat i kraft, fordi Danmark ikke ville vente på internationale fælles regler.

Men nu har Danmark og en række andre lande i Den Internationale Søfartsorganisation stillet forslag om yderligere sikkerhedsforanstaltninger, herunder ' partnersejlads', så to skibe sejler tæt på hinanden og på den måde kan hjælpe hinanden under uheld. Samtidig vil der blive stillet krav om blandt andet, isklassificering med stærke skrog, lukkede redningsbåde og isprojektører.

Denne særlig polarkode - som den kaldes - vil efter planen blive vedtaget i år og indført fra næste år.

Men midt i hele problematikken omkring sikkerheden til søs, giver også krydstogtsskibenes besætninger anledning til polemik og en række principielle spørgsmål.

Under en redningsaktion er det ekstremt vigtigt, at sprogkundskaberne hos besætningen er i orden. Det er jo internationale passagerer fra mange forskellige lande, så der skal tales et forståeligt engelsk. Det er simpelthen et krav fra Den Internationale Søfartsorganisation.

Men her er det et problem, at hovedparten krydstogtsskibenes besætningsmedlemmer er dårligt uddannede og af de dårligt lønnede søfolk fra udviklingslande.

Mange har begrænsede sprogkundskaber, og i det hele taget er der ifølge Henrik Berlau fra sømændenes organisation i Danmark -  3F's transportgruppe - grænser for, hvor store krav man kan stille til dem, når man betaler 1.200 euro eller omkring 6.000 kroner for to ugers krydstogt.

- Faktisk tillader EU's bemandingsregler, at de arbejder 96 timer om ugen i op til et år ad gangen. De arbejder mindst 14 timer i døgnet, og når passagererne vartes op hele tiden, så er det svært at forvente en ekstraordinær indsats, hvis det går galt. Det er simpelthen pissefarligt, tilføjer Henrik Berlau på ægte dansk sømandsmaner.