Politiet står foran mange vidneafhøringer efter hvaljagt

I sagen om det vildfarne projektil under en hvaljagt har politiet i Sisimiut et omfattende arbejde foran sig.
Skrevet af Kenneth Elkjær
29. januar 2018 15:00

Dels skal politiet afhøre besætningerne fra de joller, der deltog i jagten på en hvidhval. 

Dels skal politiet afhøre vidner, som var til stede under hvaljagten. Ifølge regionsleder Johan Davidsen fra politiet i Sisimiut var der mange tilskuere som stod og så på fra havnekajen. 

Han pointerer, at det derfor var heldigt at ingen her blev ramt under jagten, som foregik inden for 500 meter fra bebygget område ved havnen i Sisimiut.

Politiet har sikret sig projektilet, som røg ind i et hus og gennemborede væggen ind til badeværelset. 

LÆS OGSÅ Vildtfarent skud ramte hus i Sisimiut