Sisimiut gemte på skat om Danmark og Grønland i 68 år
I 2019 sidder geodæt Kristian Keller på læsesalen i Rigsarkivet i København. På bordet foran ham ligger en kasse med en stak bøger. De tolv af dem er fuldstændig ligegyldige. Men den trettende får smilet frem.
Den er grøn og bærer den beskedne titel: Nedgravning af mikrofilm 1952. Bingo.
Kristian Keller ved, at han med det her skattekort af en bog lige har gjort et koldt spor varmt. For han sidder med en bog med koordinator til et sted i Grønland, hvor en dansk officer og statsgeodæt i 1952 gravede to koldkrigskasser ned med måledata og kort over Danmark og Grønland. Et sted, som har været et mysterium at finde frem til, men som koordinaterne nu kaster lys over.
- Det var fantastisk, husker Kristian Keller, der arbejder med kortlægning og forsyning af kort i Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering i København.
Geodæternes hemmelige skat
Geodætisk Institut blev oprettet i 1928
Instituttet skulle blandt andet opmåle og udgive kort over riget
Statgeodæt og officer Jens Frederik Chantelou var chef for en afdeling på Geodætisk Institut
Han havde ansvaret for at lave opmålinger, så man kunne lave kort over Danmark og Grønland
Kilde: Den Store Danske
Blækkoordinaterne banede nemlig vejen for, at Kristian Keller med et tremandshold og et filmhold fra DR sidste sommer kunne sætte sig i et fly med kurs mod Sisimiut for at opgrave kasserne og opklare mysteriet om geodæternes hemmelige skat.
- Det har været hemmeligholdt, og så er det jo straks mystisk, fortæller han om kasserne med kopier af opmålinger og kortlægning af både det danske og grønlandske samfund på det tidspunkt.
- Det var ligesom en kæmpe backup. Men i og med, at det hele er hemmeligholdt, tænkte vi: Det er mystisk. Der må være noget mere, siden den skal gemmes i Grønland. Den må vi finde, siger Kristian Keller.
Frygten for atomkrig
Nedgravningen skete i 1952 med 2. Verdenskrig i frisk erindring og en følelse af at Den Kolde Krig kunne blive varm når som helst og udløse en atomkrig i Europa. Derfor rejste den danske officer og statsgeodæt Jens Frederik Chantelou i al hemmelig til Grønland med to forseglede kasser indeholdende kopier af alle opmålinger og kortdata over Danmark og Grønland, som eksisterede i 1952.
- Han var bange for frygten for en altødelæggende atomkrig. Han var virkelig nervøs for, at Danmark blev jævnet med jorden. Og hvis man skulle bygge Danmark op igen, skulle man have noget at gå ud fra. Og det var jo mange års målinger, han gjorde sikkert, så man kunne frembringe dem igen, hvis man fik brug for det. Det var en garanti for, at man ikke behøvede at måle det hele op igen, for man skal bruge de her fikspunkter, når man skal lave veje, bygninger og broer og så videre, siger han.
Og oplysningerne, som Chantelou gemte i Sisimiut var helt særlige og eftertragtede. Det fortæller forsker og arkivar i Rigsarkivet Lif Lund Jacobsen.
- De oplysninger er interessante militærstrategisk. Hvis du vil overtage et land, eller invadere, så er det rigtig vigtigt at vide, hvor alt er helt præcist. Vi ved, at under 2. Verdenskrig forsøgte nazisterne gentagne gange af få udleveret de her måledata, men Geodætisk Institut kom med alle mulige søforklaringer for ikke at udlevere dem og undgik det faktisk helt, siger hun.
Koordinaterne viser vej til Sisimiut
Det var en større aflevering af gammelt materiale til Rigsarkivet fra netop Kristians Kellers styrelse for dataforsyning, der viste sig at indeholde den savnede bog af statsgeodæt Jens Frederik Chantelou med de afgørende kordinator. Det forklarer Lif Lund Jacobsen.
- Det er en lille bog på størrelse med en kinabog. Den viser en beskrivelse, og en serie fotos der viser, hvordan kassen er fragtet hen til den her vig, hvor den er placeret, og så en fuldstændig nøjagtig geodætisk opmåling af, hvor de her kasser er gravet ned. Så det var meget præcist og lige til at gå til, når vi havde fået den bog i hånden, siger hun.
Derfor gik det også hurtigt, da først Lif Lund Jacobsen, Kristian Keller og den tredje deltager på ekspeditionen, Stampe Villadsen, nåede til Sisimiut i september sidste år.
Tidslinje over skattejagten
I 1952 gravede Jens Frederik Chantelou to kasser ned i Sisimiut fyldt med kopier af opmålinger og koordinator, som kunne kortlægge hovedveje, bygninger og havne ned
De skulle bruges til at genopbygge Danmark, hvis landet blev ødelagt af en atomkrig
I starten af 00'erne fandt tidligere kontorchef i Geodatastyrelsen, Stampe Villadsen, et brev, der beskrev, at de to kasser var gravet ned et sted i Grønland, men ikke præcis hvor
Herefter fulgte flere forsøg på at finde kasserne uden held
I 2019 dukkede bogen "Nedgravning af mikrofilm 1952" med koordinaterne op på Rigsarkivet i København
I sommeren 2020 tog et dansk tremandsteam sammen med et filmhold fra DR til Sisimiut og gravede skatten op
Det blev til et program i tre afsnit med titlen: "På sporet af de hemmelige koldkrigskasser." Den kan du se fra på mandag på DR.
Kilde: Kristian Keller, geodæt fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, Lif Lund Jacobsen, forsker fra Rigsarkivet, samt DR
For de skulle kun lidt nord for lufthavnen, før koordinater og landskab lå i vatter og de på dag nummer to kunne starte opgravningen.
- Jeg tænkte i første omgang: Der var vi godt nok heldige, fordi hvis den lufthavn havde ligget en smule anderledes, havde vi aldrig nogensinde kunnet grave de kasser op, fortæller Kristian Keller om fundet af de to kasser, der befandt sig mellem lufthavnen og foden af bjerget Palasip Qaqqaa.
Nøglestedet for geodæter
Men hvorfor var det lige Sisimiut, hav havde udset sig?
- Sisimiut var hans baghave. Han kendte Sisimiut rigtig godt. Han havde lavet opmåling i Grønland i mange år, og Sisimiut var stedet, hvor geodæterne holdt til og havde ind- og udskibning, og hvor der var isfrit det meste af året, og så lå det centralt i forhold til at sejle nord eller sydpå for at lave opmåling, fortæller Kristian Keller.
Vi spoler tiden 68 år frem til september 2020, hvor Lif Lund Jacobsen og Kristian Keller går i fodsporet på statsgeodæt Jens Frederik Chantelou og graver de to kasser op camoufleret som datidens grejkasser fra Geodætisk Institut.
- De var så store og så tunge, at der ikke kun var mikrofilm i dem. Vi vidste, at de var pakket ind i flere lag. Der var trækasser, et pengeskab af jern, flydende asfalt og så yderkassen. Forskellige lag vi ikke helt kendte. Yderkassen havde det ikke ret godt. Særligt den hvor vi vidste, de grønlandske måledata lå i, for der var låget forsvundet, siger Lif Lund Jacobsen.
Men alle mikrofilm havde ikke taget skade af at ligge 68 år pakket ind under jorden, og selv om opdagelsen ikke bød på overraskelser i indholdet ud over, hvad bogen med koordinater lovede, viser den hemmelige nedgravning, hvor stor frygten var for en atomkrig på det tidspunkt. Det mener Lif Lund Jacobsen.
- Da vi fik gennemgået alle 32000 billeder, viste det sig, at de var en til en sammenlignelige med de målebøger, der allerede var gemt i Rigsarkivet. For en arkivar var det fedt. Det betød, vi havde styr på det. Vi vidste, hvor papirerne var. Men ud fra et skattemæssigt synspunkt, var det lidt kedeligt, siger hun og fortsætter:
- De er vigtige for Rigsarkivet, fordi de er historiske dokumenter fra fortiden. Det kan godt være, det viste sig at være en kopi, men det var vi ikke sikre på, da vi gik i gang. Vores opgave er at sikre dokumenter fra fortiden. Derfor fulgte vi med Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering til Grønland.
