Simon Simonsen er sygemeldt fire uger

Naalakkersuisoq for infrastruktur og boliger, Simon Simonsen, er sygemeldt med stress i fire uger. Det bekræfter Simon Simonsens ministersekretær overfor KNR.
Foto © : Nils Baum, Bureau for Inatsisartut
30. oktober 2018 13:25

Opdateret 16:55 (artiklen er opdateret med oplysninger fra formandens departement)

Simon Simonsen er blevet ramt af stress og er blevet opfordret af sin læge til at holde en pause fra arbejdet, skriver Sermitsiaq.AG.

Ministersekretær for Simon Simonsen, Steve Sandgreen, bekræfter overfor KNR, at Simon Simonsen fra tirsdag morgen har meldt sig syg de næste fire uger.

Sygemeldingen kommer bare to dage før den store lufthavnspakke skal andenbehandles i Inatsisartut.

Det er nu op til Kim Kielsen, at finde en vikar for Simon Simonsen.

Formandens departement oplyser til KNR, at der endnu ikke er truffet beslutning om, hvem der skal varetage Simon Simonsens ansvarsområder infrastruktur og boliger i de kommende fire uger.

Indtil videre vil det derfor være Kim Kielsen, der overordnet har det daglige politiske ansvar, men at han kan uddele ansvaret til andre medlemmer af Naalakkersuisut fra sag til sag i Inatsisartut, oplyser departementet.