Simon Olsen ny formand for KNI

30. januar 2006 17:25

Næsten hele den siddende bestyrelse med formanden, Tage Lennart, i spidsen blev skiftet ud på KNIs generalforsamling i eftermiddag. Kun næstformanden, Aviâja Helms, fik lov at fortsætte i det hjemmestyreejede selskabs bestyrelse.

Ny formand for KNI bliver Simon Olsen, oplyser landsstyreformand Hans Enoksen efter generalforsamlingen.

Ifølge Hans Enoksen blev det fra ejerens side slået fast, at KNI skal forbedre sig både når det gælder forsyninger og trafikal betjening. På det sidste område kræver man billigere priser så hurtigt som muligt.

Nye i bestyrelsen er foruden formanden Aqqelukasik Kanuthsen, Karl Tobiassen, Anne Heilmann og Rebekka Olsvig.