SIK stadig skeptisk over ny storskala
Fra SIK, fagforeningen for ufaglærete og specialarbejdere, er holdningen, at det nye Naalakkersuisut har forbedret den nuværende lov fra slutningen af sidste år.
Men her ophører enigheden også:
-Det jeg frygter, er at vi kan ende med at have 5-6-7 forskellige overenskomster med forskellige beløb. Og det er dét der i sin tid, har skabt gnister mellem medarbejderne i Marmorilik.SIK
Formanden i SIK, Jess G. Berthelsen, vil have, at retten til at forhandle alle overenskomsterne blandt de ansatte skal ligge lokalt. Med både IA's og Siumuts love kan man tilkalde arbejdskraft, der laver det samme arbejde på forskellige overenskomster, siger formanden.
Jess G. Berthelsen forklarer, at man i zinkminen i Maarmorilik måtte ændre overenskomstsystemet, da det skabte for meget brok og utilfredshed, at de ansatte i starten arbejdede på forskellige vilkår.
- Det der er vigtigt, det er at der skal være ligeløn for lige arbejde, uanset hvor man kommer fra Kina, Danmark eller Norge, siger formand for SIK, Jess G. Berthelsen.
Fagforeningsformanden er bange for, at det også vil gå ud over arbejdsmiljøet på London Minings enorme jernmineprojekt, hvis de altså en dag får svar på deres udvindingstilladelse:
- Hvis man ikke formår at lave dette fra starten, så frygter jeg at det samme sker i f.eks. Isukasia, hvor man laver det samme arbejde, men hvor der er forskellige lønninger, siger Jess. G. Berthelsen.
Tidligere har der lydt kritik af storskalaloven fra den danske fagbevægelse, LO - både den nye og den gældende lov - her lyder kritikken, at der næsten er frit slag for arbejdsgiverne på et storskalaprojekt, når de skal lave kontrakter og overenskomster. Selvom der er specificeringer i den nye lov, hvor der står, at arbejdsgiver betaler for tilrejseudgifter o.lign, så kan arbejdsgiver afvige fra sin forpligtelse, står der.
Forslaget til en ny storskalalov har omvendt fået ros af arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen, der mener, den vil gavne lønmodtagernes tarv.
Punktet om en ny storskalalov er på dagsordenen som det sidste i dag i Inatsisartut.
