SIK opjusterer lønkrav

SIK kræver lønstigninger i takt med prisstigninger i de selvstyreejede virksomheder.
18. februar 2014 05:14

Fredag eftermiddag blev det officielt, at Naalakkersuisut har godkendt Royal Arctic Lines prisstigninger på fragt.
 
- Lige nu er det svært at regne på, hvor meget butiksvarerne kommer til at stige i pris, som følge af de øgede fragtpriser. Men jeg er ikke tvivl om, at følgerne vil kunne ses, når året er omme, siger SIK's formand Jess G. Berthelsen.
 
- For at være forberedt på det, bliver vi nødt til at skrue op for vores krav til myndighederne, når overenskomstforhandlingerne starter, siger han til Qanorooq.
 
De fem procent i prisstigning hos Royal Arctic Line kommer til at falde to gange. Både i år og igen i 2015.