SIK: Behold de hjemmestyreejede virksomheder

Den grønlandske regeringsleder Kuupik Kleists udmelding om, at hjemmestyreejede virksomheder skal privatiseres vækker ikke jubel hos lønmodtagerorganisationen SIK's formand, Jess G Berthelsen.
Skrevet af Else Løvstrøm
23. september 2009 06:14

RETTET: De virksomheder, som det forhenværende hjemmestyre har privatiseret, har ikke har gavnet det grønlandske samfund, siger han.

- Ved at privatisere de hjemmestyreejede virksomheder, vil man blot centralisere befolkningen væk fra bygderne ind til byerne, siger Jess G. Berthelsen, og erklærer sig hermed uenig med Kuupik Kleists udmelding.

Jess G. Berthelsen indvender også, at privatiseringen af de offentlige virksomheder kun har resulteret i, at flere danskere nu er ansatte i virksomhederne.

- Med befolkningen spredt rundt i dette enorme land, så er offentligtejede større virksomheder nødvendige, siger Jess G. Berthelsen.