Sigtet fra trusselssag for syg til fremmøde

Manden som i starten af februar blev tilbageholdt og sigtet for drabsforsøg og trusler mod GU i Nuuk, er endnu ikke tilstrækkelig rask til at møde op i retten.
Foto © : Camilla Dam/KNR
Skrevet af Inge S. Rasmussen
26. februar 2016 15:12

Det oplyser chefanklager Morten Nielsen fra Politiet i Sermersooq over for KNR.

Politiet er i løbende kontakt med lægerne på retspsykiatrisk afdeling i Risskov, hvor den sigtede er indlagt, og som vurderer over for politiet om og hvornår den sigtede er i stand til at møde personligt op.

Læs også Mistænkt for trusler tilbageholdes i 25 dage

Den 7. februar tilbageholdt Kredsretten i Sermersooq manden i foreløbigt 25 dage. Afgørelsen faldt uden at den sigtede selv var til stede, da han var indlagt på psykiatrisk afdeling på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.

Læs også Sigtet for trusler havde barrikaderet sin lejlighed

Den sigtede skal fremstilles for retten på ny senest 24 timer, efter hans helbred tillader ham at deltage i retsmøder. Hvilket altså endnu ikke er tilfældet.

Læs også Mistænkt for trusler havde skydevåben i sin lejlighed

I modsat fald skal han fremstilles i kredsretten igen den 3. marts, når tilbageholdelsesfristen på 25 dage udløber.