Kim Kielsen truet på sociale medier: Mand tilbageholdes

Grønlands Politi har tilbageholdt en mand og sigtet ham for at have truet formanden for Naalakkersuisut på Facebook. Det er en alvorlig sag, siger chefanklager til avisen AG.
- Politiet har ikke meget tålmodighed over for personer, der truer folk, som i realiteten gør det, de er ansat til, siger Morten Nielsen, chefanklager i politimesterembedet til AG.
Skrevet af Hansigne Broberg
07. januar 2021 16:59

Sermersooq Kredsret i Nuuk valgte i søndags at tilbageholde en mand fra Nuuk i 25 dage. Manden havde sendt trulser mod formand for Naalakkersuisut, Kim Kielsen (S) på Facebook.

Det skriver avisen AG.

Ifølge politiet fremsatte manden trusler gennem kommentarsporet på en webartikel.

LÆS OGSÅ Nivi Olsen: Folk må oplyses om god opførsel på de sociale medier

- Politiet har ikke meget tålmodighed over for personer, der truer folk, som i realiteten gør det, de er ansat til, siger Morten Nielsen, chefanklager i politimesterembedet til AG.

Det er heller ikke første gang, at vedkommende er blevet tilbageholdt for at have fremsat trusler, siger chefanklageren.