Den nyeste opgørelse over ledigheden blev udgivet tidligere på måneden og dækker ledigheden for hele 2020.Foto: KNR / Malik Brøns

Sidste år tog ledigheden et hop op for første gang i flere år

Efter fire år med fald i ledigheden steg den i 2020. Det viser en ny opgørelse fra Grønlands Statistik.

Efter fire år i træk med faldende ledighed knækkede den positive kurve forrige år.

Det viser Grønlands Statistiks nye opgørelse for ledigheden i hele 2020.

Hver måned var der gennemsnitligt 1.431 personer registreret som ledige. Det svarer til 5,3 procent af den samlede arbejdsstyrke.

I 2019 lå antallet af ledige hver måned i gennemsnit på 1.387 personer.

- Set i forhold til 2019 er den månedlige ledighed steget med 44 personer svarende til en stigning på 3,2 pct., skriver Grønlands Statistik.

Hver femte er ledig i Tasiilaq

Et nærmere glug i opgørelsen viser også, at der er meget stor forskel i ledighedsprocenten imellem distrikterne.

Sådan defineres arbejdsstyrken

  • Arbejdsstyrken er defineret som fastboende personer i den erhvervsaktive alder 18-65 år (2020), der enten er i beskæftigelse eller er i ledighed.
  •  2020 udgjorde den gennemsnitlige månedlige arbejdsstyrke 26.978 personer, hvoraf 25.547 personer var i beskæftigelse og 1.431 personer var registreret ledige.
  • Den samlede fastboende befolkning i den erhvervsaktive alder udgjorde 36.763 personer, hvilket efterlod 9.785 personer udenfor arbejdsstyrken svarende til godt og vel en fjerdedel af den samlede fastboende befolkning i alderen 18-65 år.

Der er lavest ledighed i Uummannaq-distriktet. Her var kun 1,8 procent af arbejdsstyrken gennemsnitligt registreret som ledige hver måned.

I den kedelige ende af ledighedsopgørelsen ligger Tasiilaq-distriktet. Her var klart flere registreret ledige hver måned end i noget andet distrikt.

Hele 21,8 procent af arbejdsstyrken var i gennemsnit registreret som ledige i 2020. Det svarer til cirka hver femte af arbejdsstyrken.

I hovedstaden var 3,1 procent af arbejdsstyrken registreret ledige hver måned, hvilket altså er under landsgennemsnittet på 5,3 procent.

Flere ledige i bygderne

Ikke overraskende er der flest ledige i de store byer, men sammenligner man antallet af ledige med arbejdsstyrken, så er ledigheden klart størst i bygderne.

- I 2020 var gennemsnitligt 8,5 pct. af arbejdsstyrken i bygderne således ramt af ledighed hver måned, mens blot 4,9 pct. af arbejdsstyrken i byerne var ramt af ledighed, står der i analysen.

Opgørelsen viser også, at der er flere mænd end kvinder, der bliver ramt af arbejdsløshed.

Her er de tre distrikter med lavest ledighed og højst ledighed

  • Uummannaq havde en ledighedsprocent på gennemsnitlig 1,8 procent af arbejdsstyrken.
  • Upernavik havde en ledighedsprocent på gennemsnitlig 2,5 procent af arbejdsstyrken.
  • Qasigiannguit havde en ledighedsprocent på gennemsnitlig 2,9 procent af arbejdsstyrken.

--------------------------------------------------------------------------------

  • Tasiilaq havde en ledighedsprocent på gennemsnitlig 21,9 procent af arbejdsstyrken.
  • Nanortalik havde en ledighedsprocent på gennemsnitlig 14,9 procent af arbejdsstyrken.
  • Kangaatsiaq havde en ledighedsprocent på gennemsnitlig 12 procent af arbejdsstyrken.

I gennemsnit var 5,4 procent af den mandlige arbejdsstyrke ledige hver måned, mens det gjaldt 5,2 procent for den kvindelige arbejdsstyrke.

Ledigheden rammer dem uden uddannelse

Et andet mønster i ledigheden er, at den rammer dem, der ikke har en videregående uddannelse.

- Ca. 82 pct. af de personer, som rammes af ledighed, har ingen uddannelse udover folkeskolen, står der i opgørelsen.

Omvendt var ledigheden for højt uddannede på bare 0,5 procent af arbejdsstyrken.

Desuden er der flest ledige blandt de unge under 30 år.



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl