Sidste år tog ledigheden et hop op for første gang i flere år
Efter fire år i træk med faldende ledighed knækkede den positive kurve forrige år.
Det viser Grønlands Statistiks nye opgørelse for ledigheden i hele 2020.
Hver måned var der gennemsnitligt 1.431 personer registreret som ledige. Det svarer til 5,3 procent af den samlede arbejdsstyrke.
I 2019 lå antallet af ledige hver måned i gennemsnit på 1.387 personer.
- Set i forhold til 2019 er den månedlige ledighed steget med 44 personer svarende til en stigning på 3,2 pct., skriver Grønlands Statistik.
Hver femte er ledig i Tasiilaq
Et nærmere glug i opgørelsen viser også, at der er meget stor forskel i ledighedsprocenten imellem distrikterne.
Sådan defineres arbejdsstyrken
- Arbejdsstyrken er defineret som fastboende personer i den erhvervsaktive alder 18-65 år (2020), der enten er i beskæftigelse eller er i ledighed.
- 2020 udgjorde den gennemsnitlige månedlige arbejdsstyrke 26.978 personer, hvoraf 25.547 personer var i beskæftigelse og 1.431 personer var registreret ledige.
- Den samlede fastboende befolkning i den erhvervsaktive alder udgjorde 36.763 personer, hvilket efterlod 9.785 personer udenfor arbejdsstyrken svarende til godt og vel en fjerdedel af den samlede fastboende befolkning i alderen 18-65 år.
Der er lavest ledighed i Uummannaq-distriktet. Her var kun 1,8 procent af arbejdsstyrken gennemsnitligt registreret som ledige hver måned.
I den kedelige ende af ledighedsopgørelsen ligger Tasiilaq-distriktet. Her var klart flere registreret ledige hver måned end i noget andet distrikt.
Hele 21,8 procent af arbejdsstyrken var i gennemsnit registreret som ledige i 2020. Det svarer til cirka hver femte af arbejdsstyrken.
I hovedstaden var 3,1 procent af arbejdsstyrken registreret ledige hver måned, hvilket altså er under landsgennemsnittet på 5,3 procent.
Flere ledige i bygderne
Ikke overraskende er der flest ledige i de store byer, men sammenligner man antallet af ledige med arbejdsstyrken, så er ledigheden klart størst i bygderne.
- I 2020 var gennemsnitligt 8,5 pct. af arbejdsstyrken i bygderne således ramt af ledighed hver måned, mens blot 4,9 pct. af arbejdsstyrken i byerne var ramt af ledighed, står der i analysen.
Opgørelsen viser også, at der er flere mænd end kvinder, der bliver ramt af arbejdsløshed.
Her er de tre distrikter med lavest ledighed og højst ledighed
- Uummannaq havde en ledighedsprocent på gennemsnitlig 1,8 procent af arbejdsstyrken.
- Upernavik havde en ledighedsprocent på gennemsnitlig 2,5 procent af arbejdsstyrken.
- Qasigiannguit havde en ledighedsprocent på gennemsnitlig 2,9 procent af arbejdsstyrken.
--------------------------------------------------------------------------------
- Tasiilaq havde en ledighedsprocent på gennemsnitlig 21,9 procent af arbejdsstyrken.
- Nanortalik havde en ledighedsprocent på gennemsnitlig 14,9 procent af arbejdsstyrken.
- Kangaatsiaq havde en ledighedsprocent på gennemsnitlig 12 procent af arbejdsstyrken.
I gennemsnit var 5,4 procent af den mandlige arbejdsstyrke ledige hver måned, mens det gjaldt 5,2 procent for den kvindelige arbejdsstyrke.
Ledigheden rammer dem uden uddannelse
Et andet mønster i ledigheden er, at den rammer dem, der ikke har en videregående uddannelse.
- Ca. 82 pct. af de personer, som rammes af ledighed, har ingen uddannelse udover folkeskolen, står der i opgørelsen.
Omvendt var ledigheden for højt uddannede på bare 0,5 procent af arbejdsstyrken.
Desuden er der flest ledige blandt de unge under 30 år.
