Sermersooq iværksætter handlingsplan for arbejdsmarkedsområdet

Kommuneqarfik Sermersooq har på baggrund af analyserne iværksat en omfattende handlingsplan, som skal behandles af Kommunalbestyrelsen i næste uge.
Skrevet af Karsten Sommer
23. august 2013 04:14

Kommunens ny administrerende direktør Steffen Ulrich-Lynge erkender at der har været nogle strukturelle udfordringer på arbejdsmarkedsområdet i Kommuneqarfik Sermersooq. Der har været brug for nytænkning.

- Siden Deloittes analyse lå klar i foråret 2013, er der blevet iværksat et stort stykke arbejde, som nu har resulteret i en handlingsplan for området. Vi tror at handlingsplanen, med en effektiv arbejdsmarkedsindsats, vil være med til at bibeholde og videreudvikle det eksisterende velfærdsniveau i vores samfund.

Handlingsplanen indeholder konkrete projekter med nye tiltag, der hver især skal løfte arbejdsmarkedsområdet. Tilsammen skal de sikre en bedre servicering af borgerne.

Kommunalbestyrelsen holder på mandag, den 26. august, temadag om status og handlingsplanen for arbejdsmarkedsområdet, og vil så på kommunalbestyrelsesmøde på tirsdag, tage politisk beslutning omkring den fremlagde plan.

Handlingsplanen vil blive offentliggjort i forbindelse med kommunalbestyrelsesmødet.