Seniorforsker: Ret sandsynligt arktisk samarbejde rammes af krig

Vestlige lande kan boykotte Rusland i Arktisk Råd på trods af egne interesser og russisk formandskab.
Et møde med mellem de delegerende i Arktisk Råd i 2018. Foto © : Arctic Council Secretariat/Linnea Nordström
28. februar 2022 12:10

Et af de steder, hvor de vestlige lande kan vælge at ramme Rusland som reaktion på invasionen af Ukraine, er Arktis.

Og det kunne man godt forestille sig, vurderer Mikkel Runge Olesen, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) med fokus på blandt andet sikkerhedspolitik i Arktis.

- Det er ret sandsynligt, at samarbejdet i Arktis og i Arktisk Råd vil blive negativt påvirket af den nuværende krise.

- Men præcis hvor meget Arktis og samarbejdet bliver ramt, er svært at sige. Det afhænger formodentlig af, hvorledes vestlige hovedstæder måtte mene, at man bedst rammer Rusland.

Omtrent samme vurdering kommer fra lektor i international politik ved Forsvarsakademiet Jørgen Staun, der blandt andet forsker i Ruslands politik i Arktis.

- Hvis man fuldføre den afskæring af alle diplomatiske kanaler til Rusland og nægter at mødes med dem alle mulige steder som også i kulturlivet og sportsverdenen, så kunne man også forestille sig, at man fra Vestens side ikke vil mødes med Rusland i Arktisk Råd.

Diskussionen går ifølge Mikkel Runge Olesen flere år tilbage, da Rusland overtog den ukrainske Krim-halvø med magt.

- I 2014 ledte Vesten efter et sted at ramme Rusland, hvor det gjorde ondt, men ikke for ondt, og det blev blandt andet russisk olie- og gasudvinding i Arktis.

- Der var også nogle mødefora, der blev lukket, eller hvor Rusland blev frosset ude. Det havde en negativ effekt på samarbejdet i Arktis, om end samarbejdet dog fortsatte på mange områder.

Jørgen Staun kalder det dumt at fryse russerne ude af Arktisk Råd.

- Vi har brug for at have steder at tale sammen, især de steder, hvor vi i et eller andet omfang har fælles interesser, siger han.

Ifølge Mikkel Runge Olesen er det "et tveægget sværd".

- Når man afbryder samarbejder, så får man sendt et signal og lagt pres på Rusland grundet Ukraine. Men man mister også kommunikationslinjer.

- Som stemningen ser ud nu, kunne jeg forestille mig, at man i Vesten går væsentligt mere op i det første end det sidste.

ICC Grønland frygter kollaps

Selvom krigen mellem Rusland og Ukraine foregår langt fra Grønlands grænser, så har krigen konsekvenser herhjemme.

ICC Grønlands Præsident Hjalmar Dahl frygter nemlig, at samarbejdet i Arktis bryder sammen som konsekvens af konflikten. Det fortæller han i en pressemeddelelse. 

Det er nemlig Rusland, som frem til 2023 har formandsskabet i Arktisk Råd, og derfor bliver de fleste møder i Rådet og dets arbejdsgrupper afholdt i Rusland.

- Endnu foreligger der ingen udmeldinger om, hvorledes situationen nede i Europa vil påvirke det ellers udmærkede samarbejde i Arktisk Råd, men jeg frygter det værste, og det er, at samarbejdet kollapser, skriver Hjalmar Dahl i en pressemeddelelse.