Seminar om slædehunden

I dag (10. december) starter et seminar om hvordan man kan stoppe tilbagegangen i bestanden af slædehunde i Grønland.
10. december 2013 04:00

Tal fra dyrlægeembedet viser nemlig, at antallet af slædehunde de sidste 10 år er faldet fra 22.000 til 15.000 i hele Grønland. Sammenlignet med for 20 år siden var der 31.000 slædehunde i hele landet.

Det er Sammenslutningen af slædekørerne i Grønland der arrangerer seminaret, som skal afholdes til og med torsdag på Hotel Arctic i Ilulissat. Og seminaret bliver rigt repræsenteret fra hele Grønland.

Udover repræsentanter for slædekørerne deltager formanden for Naalakkersuisut Aleqa Hammond, der er protektor for Avannaata Qimussersua, det nationale hundeslædevæddeløb, i seminaret. Repræsentanter fra hundedisktrikterne i de tre kommuner, Kommuneqarfik Sermersooq, Qeqqata Kommunia og Qaasuitsup Kommunia kommer også sammen med formanden for KANUKOKA, Martha Abelsen. Derudover vil der være repræsentanter Grønlands Selvstyre og Visit Greenland.

Sammenslutningen af slædekørerne i Grønland håber, at de under seminaret kan komme frem til et konkret forslag om hvordan tilbagegangen i bestanden af slædehunde i Grønland kan løses.