Knud Kristiansen & co. arbejder på en ny søkortaftale.Foto: Jonas Løvschall-Wedel

SØKORT Selvstyret laver ny søkort-aftale

Selvstyret arbejder på en ny aftale med Geodatastyrelsen om levering af søkort for Grønland.

Det oplyser naalakkersuisoq for byggeri, bolig og infrastruktur, Knud Kristiansen, i en skriftlig kommentar til KNR.

Ifølge Knud Kristiansen kommer Geodatastyrelsen dog til at skulle levere mere, fordi styrelsen ikke kan leve op til sin nuværende aftale med Selvstyret om at levere 73 søkort over Syd- og Vestgrønland senest i 2018.

- Som eksempler herpå kan nævnes øget tilgængelighed af søkortene for brugerne og en ny plan for kortlægning af andre endnu ikke kortlagte dele af Grønland, skriver Knud Kristiansen og forventer at få nærmere klarhed over de nye tiltag i de kommende måneder.

Læs også Asiaq vil hjælpe i søkort-krise

Læs også Grønlandske politikere revser Venstres første år i regering

Den nuværende aftale bliver brudt, fordi 14 ud af 15 medarbejdere i teamet for søkortproduktionen for Grønland i Geodatastyrelsen har sagt op. Det er sket i protest over, at regeringen flytter styrelsen fra København til Aalborg per 1. november i år.

Udsættelsen har vakt stor kritik, blandt andet fra de to grønlandske folketingsmedlemmer fra henholdsvis Siumut og Inuit Ataqatigiit, som begge har udtalt, at naalakkersuisut ikke bør lave en ny aftale med Danmark om søkortene. 

I stedet burde Grønland stå hårdt på, at kortene skulle leveres som aftalt.

Det er endnu uvist, hvornår de nye søkort i stedet vil kunne leveres. Ifølge Geodatastyrelsen selv kan der dog gå nogle år.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt