Selvstyret fejres i Danmark

Også i Danmark bliver selvstyredagen i morgen fejret mange steder. Blandt i Aalborg, hvor Det Grønlandske Hus har stribevis af aktiviteter på programmet.
20. juni 2009 15:09

Der er mulighed for at flyve i helikopter og se, hvordan en sæl bliver flænset. Derudover er der masser af musik - Agga Dam underholder med sang, Aqqaluk Fisker står for trommedans, og Jon David trykker den af med grønlandsk rap-musik.

Desuden er der grønlandske film, iniut-games og moskusokse-smagsprøver på programmet. Dagen sluttes af med kaffe-mik i Det Grønlandske Hus.

Også Kajakforeningen for grønlandske handicappede i Danmark, Saqqit, fejrer selvstyredagen i morgen.

Foreningen har inviteret alle udviklingshæmmede grønlændere til at komme og fejre dagen, skriver Sermitsiaq.

- Disse handicappede mennesker tilhører jo også den moderne historie og må ikke glemmes nu, da en ny epoke starter for det grønlandske selvstyre, siger formanden for Saqqit, Poul Hansen.

Foreningen har bygget til 10 meter lang umiaq, en såkaldt kone-båd, der skal vises frem i morgen.