Selvmordstanker, ensomhed og overgreb: Otte personer opsøger Tusaannga dagligt
Flere end 2000 borgere har ringet til rådgivningslinjen Tusaannga, der åbnede 1. februar sidste år.
Det er meget forskelligt, hvem der ringer, fortæller Arnajaraq Poulsen, der er afdelingschef i Central Rådgivningsenhed.
- Det er både voksne og børn, der ringer til os. Det er alt fra børn på omkring 10 år til voksne, der er over 70 år.
Tusaannga får i gennemsnittet otte henvendelser om dagen. Langt de fleste kontakter rådgivningslinjen over telefonen, men også på SMS.
Det, som borgerne vil tale om, er meget forskelligt. Men hvad angår børn og unge, er det særligt tre emner, der går igen.
- 2.228 henvendelser.
- 82 procent kvinder mod 18 procent mænd.
- Langt de fleste voksne som henvender sig til Tusaannga er mellem 25-30 år. (24 procent af alle).
De tre primære henvendelsesårsager er:
- Ensomhed 25 procent.
- Problemer i hjemmet ligeledes 25 procent.
- Seksuelle overgreb 19 procent.
Børn og unge rådgivning:
- Fleste er piger mellem 16 - 18 år.
- En enkelt pige er mellem 13-15 år.
De tre primære henvendelsesårsager er:
- Ensomhed 29 procent.
- Selvmordstanker 24 procent.
- Problemer i hjemmet 18 procent.
- I forhold til børnene, så er det selvmordstanker, seksuelle overgreb og ensomhed. Men også når de har haft skænderi med deres forældre, siger Arnajaraq Poulsen.
Noget af det samme går igen hos de voksne, der primært fortæller om ensomhed, problemer i hjemmet og seksuelle overgreb.
Større efterspørgsel efter fokus på følsomme områder
Siden 4. februar har Tusaannga dog oplevet en voldsom stigning i antallet af henvendelser dagligt. Det er gået fra at være otte til 24.
Ifølge Arnajaraq Poulsen var det fordi, at filmen "Lykken Skræmmer mig ikke længere", der handler om livet efter man er blevet udsat for seksuelt misbrug, blev vist i fjernsynet.
- Vi udvidede vores åbningstid den aften, hvor dokumentaren blev vist på KNR, og så fik telefonrådgiverne travlt.
Og det er noget som sker, når der er særligt fokus på følsomme områder.
- De fik så travlt, at vi blev nødt til at kalde to ekstra ind på arbejdet.
Siden Tusaannga blev oprette har over 2200 borgere henvendt sig.
Rådgivningscenteret registrerer henvendelser for at have overblik over om der er behov for ekstra indsats.
- Vi registrerer henvendelser så vi kan holde styr på, hvor der er behov, siger Arnajaraq Poulsen.
Telefonnummeret til Tusaannga er 80 11 80 og det har åbent alle ugens dage også i weekenden mellem 16 og 22. Der vil også være mulighed for at få rådgivning på SMS til 1899.