- Selvfølgelig skal Grønland sidde med, når Grønland bliver drøftet

Der er god grund til at skrue op for en bedre politisk dialog mellem Grønland og Danmark i spørgsmål om udenrigsanliggender. 

Det mener folketingspolitiker fra IA, Aaja Chemnitz Larsen. Hun bakker helhjertet op om en række anbefalinger, som en seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og en ph.d.-studerende fra Ilisimatusarfik står bag.

For eksempel at den danske regering skal i mål med intentionen om at sikre grønlandsk deltagelse i politiske møder, der omhandler Grønland og Arktis.

- Selvfølgelig skal Grønland sidde med, når Grønland bliver drøftet, eller Arktis bliver drøftet, og det gør det i mange forskellige sammenhænge. Man er ved at finde sine ben, og lad os få den her klare praksis, som, jeg tror, vil gøre, at der ikke er usikkerhed om, hvornår Grønland skal med, og hvornår Grønland ikke skal med, siger Aaja Chemnitz Larsen.

Fokus på løs dialog

Det er dog hendes indtryk, at naalakkersuisut og den danske regering har fået en tættere dialog i løbet af de sidste to til tre år.

Men hun slår fast, at der stadig er behov for at sikre klare linjer i forhold til, at den dialog også inddrager Inatsisartut og Folketinget tilstrækkeligt og tidligt i processen.

- Det er på mange måder noget, vi måske har talt om de sidste par år, men som vi mangler at få rykket på. Så det er et område, som er i gang, men som ikke er nået i mål, siger IA-politikeren.

Ingen fast praksis

For at illustrere problematikken henviser hun til et møde i december 2019 mellem den danske statsminister Mette Frederiksen og USA’s daværende præsident Donald Trump.

Et møde, der blandt andet handlede om Arktis, og som også havde deltagelse af den danske udenrigs- og forsvarsminister. Dog var der ingen grønlandsk deltagelse. Det var en klar fejl, mener Aaja Chemnitz Larsen. Hun kritiserede også dengang den manglende deltagelse.

- Det var det negative eksempel. Selvfølgelig skulle Grønland også havde siddet med der, siger hun om mødet, der fandt sted i England efter et Nato-topmøde.

Modsat nævner hun et eksempel fra i sommer, hvor naalakkersuisoq Steen Lynge var repræsenteret ved et møde i Købenavn med USA's daværende udenrigsminister Mike Pompeo og den danske udenrigsminister - dog uden at Steen Lynge var indbudt til at stå bag talerstolen med sine kollegaer ved det efterfølgende pressemøde. 

- Der skal vi bare sikre, at vi har en fast praksis, at hver gang Grønland eller Arktis bliver drøftet, eller er på dagsorden, eller på nogen måde bare omtales i en bisætning, er det vigtigt, at Grønlands regering selvfølgelig får lov at sidde med i de samtaler og beslutningsmøder, siger Aaja Chemnitz.

Udvalg skal inddrages mere

En anden anbefaling handler om, at Inatsisartut bør ændre i lovgivningen, så Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg i Inatsisartut får en mere aktiv og forpligtende rolle.

Naalakkersuisut er nemlig ikke forpligtet til at rådføre sig med Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg i Inatsisartut på samme måde, som den danske regering er forpligtet til at rådføre sig med Udenrigspolitisk Nævn, før man træffer vigtige beslutninger.

LÆS OGSÅ IA om udvalgs afbud til ministermøde: Ærgerligt og pinligt

Og sådan bør det ikke være, mener Aaja Chemnitz Larsen:

- Jeg har siddet både i Inatsisartut og sidder nu i Folketinget. Det er meget tydeligt for mig, at i Udenrigs- og Sikkerhedspolitiks Udvalg i Inatsisartut bliver man orienteret om, hvad der foregår, og i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn er vi en form for rådgiver over for regeringen særligt i forhold til de svære beslutninger, siger Aaja Chemnitz Larsen, der er stedfortrælder i Udenrigspolitisk Nævn.

- Så fuld opbakning til den anbefaling. Der er behov for, at vores udvalg i Grønland får en meget mere medbestemmende rolle, tilføjer hun.

På vegne af Grønlandsudvalget har politikeren nu bedt udenrigsminister Jeppe Kofoed (S) om svar på, om regeringen agter at følge anbefalingen om fast grønlandsk deltagelse i møder med udenrigspolitiske samarbejdslande.