Seks bomber eksploderet i Bangkok

Fredag morgen blev den thailandske hovedstad Bangkok ramt af seks mindre eksplosioner.
Foto © : Patrik M. Loeff/flickr/All creative commons
Skrevet af Ritzau
02. august 2019 07:40

De første eksplosioner kunne høres omkring den centrale del af byen, mens tre kunne høres tæt på en regeringsbygning.

Det sker på en dag, hvor Bangkok er vært for et større sikkerhedsmøde i regionen, hvor udenrigsministre fra de sydøstasiatiske lande, Kina, Rusland og USA deltager.

Ingen af eksplosionerne skete dog i nærheden af den bygning, hvor mødet bliver holdt.

Landets premierministeren Prayuth Chan-ocha skriver på Twitter, at han fordømmer dem, "der ødelægger freden og skader landets ry."