Sejr til inuit i oliestrid

Inuit i Clyde River fik den sejr de havde håbet på i over tre år. En rigtig David og Goliath historie.
Beboerne i Clyde River jubler over sejren i Højesteret. Foto © : Greenpeace
31. juli 2017 07:11

De 850 inuit i bygden Clyde River havde modsat sig det store multitinationale seismiske måleselskab MKI, som ville videresælge de seismiske data til olieselskaber.

MKI selskabet vil affyre hvad der ville lyde som kanonskud i vandet langs kysten af Clyde River som ligger ved Davis Strædet, overfor Uummannaq.

Beboerne i Clyde River lever af at fange hvaler, sæler, narhvaler og hvalrosser som de har gjort i mange hundrede år. De mente at støjen og vibrationer fra det seismiske måleudstyr, kunne skæmme dyrene væk og totalt ødelægge fangsten.

LÆS OGSÅ Nunavut-bygds sag skal for Canadas højesteret

Selv om Inuit før havde haft problemer med Greenpeace, besluttede Clyde Rivers indbyggerne dog alligevel at tage imod miljøorganisationens hjælp til at anlægge en retssag imod energiselskabet.

 

Hjælp af Greenpeace

Og det var en god beslutning, for de fik megen hjælp fra Greenpeace.

- Sagen har handlet om liv eller død for indbyggerne, og dommen giver både håb til oprindelige folk og tro på, at deres rettigheder gælder - også når det handler om råstofudvinding på deres jord og i deres farvande, udtalte Greenpeace efter bygdens sejr.
 

Ikke hørt tilstrækkeligt

Bygdens tidligere borgmester, Jerry Natanine, kæmpede sammen med bygdebeboerene hele vejen til højesteret og i den forløbne uge kom sejren.

Grundlaget for sejren var at bygdebeboerne ikke var blevet konsulteret nok, og ikke var blevet tydeligt forklaret om virkningerne af de seismiske undersøgelser.

Højesteret gav dem ret, og der vil nu ikke blive udført seismiske undersøgelser omkring Clyde River.

Denne dom, der anerkender Inuits oprindelige rettigheder, vil få vidtrækkende konsekvenser.