Sejlbåd forliste ved Nuuk

En sejlbåd forliste tidligt lørdag morgen 18 kilometer syd for Nuuk i Kigdlut Ilua. De to ombordværende blev i hård sø reddet i sidste øjeblik af Grønlands Kommando inspektionskutter Tulugaq, der befandt sig i området.
30. august 2011 07:18

Det var første gang, at Tulugaq gennemførte en redningsaktion i hård kuling. De to sejlere, der kommer fra Wales, blev efterfølgende fløjet til Dronning Ingrids Hospital.

De har forklaret, at de søgte ly for den kraftige kuling inde i Kigdlut Ilua, men at båden kæntrede i den hårde sø.

Chefen for Grønlands Kommando, kontreadmiralen Henrik Kudsk var om bord i Tulugaq, og han forklarer:

- Båden var blevet blæst ind i den lille vig og selv om motoren kørte med fuld kraft, havde de været ude af stand til at styre den.

Det endte med, at båden sejlede på et skær og kæntrede, hvorefter de måtte sende et Mayday opkald.

De tog en halv time før inspektionskutten Tulugaq nåede frem til Kigdlut Ilua og reddede de ombordværende.

Henrik Kudsk forklarer hvorfor det skete:

- Det er en fordel at kende til lokale forhold og vide, at der for eksempel kan komme sidenvind i en vig. En lokal sejler ville ikke have sejlet ind i vigen i sidenvind.

Ifølge politikommissær Niels Nyvang fra Nuuk Politi er det i reglen bådejernes ansvar, at sørge for bjærgning af både.