Ligene af de tre mænd, der sidste år forsvandt under en sejltur fra Qeqertarsuaq til Aasiaat er nu fundet på Hare-øen nord for Diskoøen.
Mændene forsvandt sidste år i august, da de sejlede i en glasfiberjolle fra Qeqertarsuaq.
Der blev iværksat en storstilet eftersøgning, men efter ni dage måtte politiet, søværnet og de frivillige hjælpere opgive at finde mændene.
Lokale fiskere kontaktede så i sidste uge Politiet i Ilulissat, fordi de havde opdaget noget mistænkeligt på Hare-øen.
Politi-kutteren Sisak IV undersøgte sagen og fandt tre omkomne i en læhytte, som de angiveligt selv har bygget.
De tre døde blev identificeret som værende de tre savnede fra sidste år.
De pårørende er underrettet.