Air Greenland Satser på at få alle frem i løbet af lørdag

Air Greenland krydser fingrer og tror på at alle rejsende når deres destinationer inden jul. Det skriver flyselskabet i en helt ny update på trafiksituationen:
Foto © : Camilla Dam/KNR
Skrevet af Karsten Sommer
21. december 2018 16:32

Vejrprognoserne viser at der er et kraftigt lavtryk på vej hen på lørdagen, der kan komme til at påvirke afviklingen af flytrafikken til og med søndag. Hvis vejrprognoserne holder, kan flytrafikken ikke genoptages før tidlig mandag morgen.

Derfor arbejde Air Greenland på højtryk på at få alle passagerer frem i morgen, lørdag, inden lavtrykket rammer.

I dag forsinkes afgangen mod København til kl.22.30, så en række passagerer, der har været forsinket pga. teknik, alle kan nå at komme med til Danmark.

Passagererne kan holde sig orienteret på flytider på www.airgreenland.gl, og har man oplyst mail og mobilnummer i forbindelse med bookingen, vil de opdaterede rejseplaner sendes dertil.

Er man i tvivl om sin nye rejseplan kan man kontakte kundeservice på 70 12 12.