Sarfaq Ittuk når ikke frem til Qaqortoq og Narsaq

Sarfaq Ittuk når ikke frem til Qaqortoq og Narsaq i denne uge. Det meddeler Arctic Umiaq Line på Facebook her ved 16.20 tiden.
Foto © : Mads Pihl/Visit Greenland
Skrevet af Karsten Sommer
10. april 2018 17:42

Grundet storisen når Sarfaq Ittuk kun til Arsuk, hvorefter den vil overnatte ved Grønnedal og genoptage sin sejlplan nordover, torsdag morgen med afgang fra Arsuk kl. 07:00.

Passagerer til Narsaq og Qaqortoq vil blive kontaktet.

Passagerer der skulle have været med fra Qaqortoq eller Narsaq bedes enten at ændre deres billet eller skrive til info@aul.gl for at få refunderet deres billet.

Arctic Umiaq Line beklager situationen, og håber at de i næste uge vil være i stand til at anløbe Qaqortoq og Narsaq igen.