Sarfaq Ittuk bruges til uddannelsesmesse

Nordjyder indtager til september Sarfaq Ittuk i et storstilet uddannelsesfremstød, der skal skaffe flere grønlandske studerende til regionen.
Skrevet af mlk
12. maj 2011 14:35

Initiativtager til projektet er Det Grønlandske Hus i Alborg.

Planen er, at Sarfaq Ittuk skal stævne ud fra Ilulissat den 5. september med stop i Aasiaat, Sisimiut, Maniitsoq og Nuuk. I hver by bliver det holdt ’åbent skib’, så byens borgere kan komme om bord og møde de nordjyske repræsentanter.

Selv om alle tilsagn ikke er helt på plads, så er Jan Thrysøe overbevist om, at turen bliver til noget.

- Vi vil gerne ramme klæde unge grønlændere og deres pårørende og familier på til det store skridt, det er, at beslutte sig for at tage sin uddannelse i Danmark.

Jan Thrysøe regner med, at der vil være mellem 35 og 40 uddannelsesinstituioner repræsenteret på Sarfaq Ittuk. Men projektet har også spredt sig til såvel nordjyske erhvervsvirksomheder og kulturinstitutioner.

- Så det bliver et nordjysk fremstød i Grønland, forklarer han.

Aalborg deltager også i den sædvanlige årlige grønlandske uddannelsesmesse.