Sara Olsvig ny formand for Grønlandsudvalget

Det er blevet IA’s tur til at sidde på formandsposten i Grønlandsudvalget.
Skrevet af Martine Lind Krebs
06. oktober 2011 10:23

Næstformand i udvalget bliver til gengæld Siumuts Doris Jakobsen. IA’s Sara Olsvig er stolt over formandsposten.

- Jeg er glad fordi det giver mig muligheden for at sætte ting på dagsordenen, og også måske støve udvalget lidt af, siger hun.

Ud over Grønlandsudvalget har hun fået plads i Udenrigspolitisk Nævn, Forsvarsuvalget, Miljø og Planlægningsudvalget samt en suppleantpost i Nordisk Råd.

Doris Jakobsen har fået pladser i 4 udvalg: Foruden Grønlandsudvalget er det forsvarsudvalget, retsudvalget, og Udenrigspolitisk Nævn, og så er hun blevet lovet en plads i Nato’s Parlamentary Assembly til næste år.  

Begge politikere har desuden en aftale med deres samarbejdspartier Socialdemokraterne og SF om, at de kan blive skiftet ind i et udvalg, hvis udvalget skal behandle en sag med relevans for Grønland. Martine Lind Krebs havde været på Christiansborg.